Kører man Porsche, bruger man iPhone 11

Sort fredag vokser og vokser

Black Friday feberen har for alvor fået tag i danskerne. Butikskæder varmer allerede op til, hvad der kan blive årets største indkøbsdag på fredag. Forbrugerne kaster sig samtidig vildt og frådende over de mange tilbud, der ofte viser sig slet ikke at være så attraktive, når man studerer dem nærmere.

Begrebet Black Friday kommer fra USA, hvor det betegner dagen efter Thanksgiving. Udsalgsdagen kort før jul blev indført i større målestok i 1980?erne, og navnet er faktisk født hos det amerikanske politi.

Det beskriver de katastrofale trafikkøer, der opstår denne dag, som samtidig er de uofficielle startskud for jule shopping sæsonen.

Siden de tidlige 2000?ere har Black Friday opnået sin nuværende status som amerikanernes største indkøbs-dag. Udbredelsen af online butikker har så gjort den sorte fredag til et globalt fænomen, som danskerne for alvor har adopteret i de seneste fem-seks år.

Hvis man bruger Google Search, vil man opdage, at interessen for Black Friday stiger og stiger for hvert år. I november sidste år registrerede Google således dobbelt så mange søgninger på ordene ?Black Friday? som i 2014  – og mere end fem gange flere end i 2007.

(Ijnfografik: Statista.com)

Ikke alle butiks-giganter går dog i sort eller tilbuds-gult på fredag. En af de største – IKEA – opfordrer folk til at købe genbrug online i stedet for at jage billige nye ting, som de måske slet ikke har brug for.

IKEA Danmark siger nej tak til store rabatter og længere åbningstider, der skal lokke danskerne til at svinge dankortet. Sammen med DBA (Den Blå Avis) slår IKEA et slag for at købe brugte varer for at skabe mere genbrug.

Rent konkret vil forbrugerne fra i dag møde IKEA banner-annoncer med sætningen ?Overvej at købe brugt, hvis du skal købe nyt på fredag.?

Spørgsmålet skal give stof til eftertanke på dagen, hvor de store rabatter for en stund skubber danskernes grønne bevidsthed i baggrunden?.

(Artiklens indledningsfoto: Linus Schütz / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kører man Porsche, bruger man iPhone 11