Hvad er hot og hvad er not?

Snart ruller vi tv’et ud

Smartphones er vel efterhånden ved at nå grænserne for, hvor store de må blive. 5,5 tommers skærme er standard, 6 tommer helt almindelige, og 6,5 tommer på vej i mange nye modeller i år.

Til gengæld er der ikke så store problemer i at gøre tv større og større. For et par år siden var 42” skærme pænt store. I dag er 55 tommer almindelige og 65 tommer ikke usædvanlige.

Samtidig er tv blevet bare tyndere og tyndere og gengivelsen meget bedre, efter at 4K er indført, og nye teknologier som OLED eller QLED vinder indpas.

Så hvad kan tv-fabrikanterne nu finde på for at vække opsigt, når det ikke bare er enorme skærme og en fremvisning af fremtidens tv-standard i 8K?

Hvis man hedder LG, præsenterer man dag bare et tv, man kan rulle ud. Sådan helt bogstaveligt.

Skærmen på det nye LG fjernsyn er så tynd, at den kan rulles sammen som en plakat af papir. Meget praktisk, når man ikke vil have sit tv til at dominere møblementet, når det ikke er i brug.

LG nyheden er verdens eneste 65 tommer tv, som man kan have med under armen. Man ruller det bare som i et rør og tager det med i f.eks. sommerhuset eller rundt i huset og kontoret, hvor der lige er brug for det. Boksen, man ruller tv’et ned i, fungerer samtidig som en soundbar med indbyggede forstærkere og stereo højttalere.

LG’s nye rulle-display viser tv og video i 4K kvalitet. Det er en fungerende prototype, der vises på CES udstillingen i Las Vegas i disse dage.

Men lur mig, om LG ikke vender tilbage om et år, og så er det spændende tv pludselig klar til salg. Fremtidsmusik er som regel ikke fremtid særligt længe i elektronik-branchen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er hot og hvad er not?