De brygger flest øl i Europa

Nyt ur fejrer Apollo 11 på månen

Da NASA for et par uger siden kunne fejre, at det var 50 år siden, at de første mennesker landede på månen, blev det naturligvis fejret men en masse kommerciel tju-hej. Alle mulige ville tjene med ved at fremstille særlig jubilæums t-shirts, muleposer, sneakers, mønter, puder, caps osv.

Lidt forsinket kommer nu et helt specielt armbåndsur, der bl.a. kan vise stjernehimlen belyst på sin lille runde urskive. Det må da være sagen for alle astronomi interesserede eller folk med en kommende astronaut i maven.

Trappist-1 NASA uret er skabt af de to amerikanske brødre Mitch og Andrew Greenblatt, der i de senere år har haft pæn succes med at åbne små ur-fabrikker som Watchismo, watch.com og Xeric.

De nye Apollo 11 ur er voldsomt eftertragtede blandt entusiaster. Hvert af den fremstilles i kun 1.969 eksemplarer.

Det nye Trappist nøjes heldigvis ikke med at stemple et NASA logo på urskiven. Faktisk oser hele urets konstruktion af månerejsen og andre eksperimenter ude i universet.

F.eks. er selve urets konstruktion inspireret af de syv porte på det Cupola Observatory modul, der sidder i den internationale rumstation ISS. Det er bl.a. sket ved at indbygge 12 små broer, der fungerer som timeviseren.

Xeric nøjes heller ikke med at bruge safir-glas til at beskytte den sarte indmad med. Selvom det er rigelig hårdt til dagligdagen hernede på jorden, kan safir-krystal slet ikke klare belastningerne oppe i en raket eller et rumskib.

Uret bliver helt selvlysende ved anvendelse af LumiNova lak. Læg også mærke til de to runde viser-spidser. Det er bittesmå glasrør med tritium gas i.

Brødrene Greenblatt gravede derfor det langt hårdere Hesalite materiale frem, som også blev anvendt til urglassene på de tidsvisere, som Neil Armstrong og Buzz Aldrin havde på håndleddet, da de besøgte månen med Apollo 11.

De fleste andre specifikationer på Trappist-1 er lidt mere jordnære. Urkassen er f.eks. fremstille af 316L rustfrit stål. Uret er vandtæt ned til 50 meter, og det sidder godt fast på arme med en armrem af håndgarvet læder fra Horween.

Xeric nyheden har valget mellem to urskiver, som man kan udskifte med en hurtig armbevægelse. Den ene viser himlen med stjerner som på den dato, Apollo 11 landede på månen. Den anden viser stjernehimlen på dagen i dag.

Apollo 11 modellen har en urskive med samme struktur som undersiden af Eagle rumskibet fra den berømte månefærd.

Det hele er lakeret med selvlysende LumiNova farve. Den vil sikkert give en flot visuel effekt, når man ligger i sin seng i et mørkt soveværelse og kigger op på loftet over en. Også time- og minut-viser er selvlysende.

NASA uret kan købes i to versioner. Den ene indeholder et Seiko quartz urværk, som vi ser det i de fleste moderne armbåndsure. Den anden udgave kører med et automatisk værk fra Miyota, der lader uret op ved hjælp af bærerens håndbevægelser.

På sin bagside har standard versionen af Trappist-1 har desuden et indgraveret billede af Apollo 11’s logo med en amerikansk ørn, der lander på månen. Den automatiske udgave har også ørnen, men i en mere forenklet version, fordi man skal kunne kigge ind til urets mekanik via en bagside af glas.

Her ses Supernova udgaven af det nye Xeric Trappist-1 ur, (Alle fotos: Xeric)

Endelig har det dyrere automatiske ur også bittesmå glasrør med tritium gas i, der sidder på spidsen af time- og minut-viserne. Disse rør vil lyse i årtier uden behov for at blive ladet op udefra.

For 14 dage siden kunne man stadig vælge mellem 13 forskellige farve-kombinationer af Xerics NASA ur. I dag er mindst to udsolgt. Alle fremstilles i præcis 1.969 eksemplarer. Gæt engang hvorfor.

Xeric finansierer produktionen af de ret unikke ure via crowd funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til favørpris. Den almindelige udgave af Trappist-1 NASA koster fra 189 USD eller ca. 1.270 kroner. Den automatiske udgave skal man betale 299 US dollars eller ca. 2.000 kroner for….

De nye ure har Apollo 11 rumskibets logo med den amerikanske ørn indgraveret på bagsiden,

I de automatiske varianter er ørnen forenklet en smule, så man kan kigge ind til urets mekanik via en glasrude på bagsiden,.

Her ses Saturn V (til venstre) og ISS urmodellerne i automatisk udgave. Læg mærke til de små glasrør, der har Tritium gas i, på spidsen af time- og minut-viserne.

Saturn V og Apollo 11 modellerne fås med en særlige Cerakote belægning, der ellers mest ses i våben-industrien.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De brygger flest øl i Europa