Kig igennem dit tv

Nu er chromebooks helt ”pro” (opd)

 

 

(Foto: Dell)

(Opdateret) Google udviklede egentlig chromebooks til amerikanske skoleelever, der havde brug for en lille og billig laptop.

Den måtte gerne være online hele tiden, så man kunne spare pengene til store harddiske i computeren.

I stedet blev alle Google Chrome baserede apps downloadet fra internet, når der var brug for dem. Det har også den store fordel, at de altid vil være opdaterede til nyeste version.

De færreste havde nok regnet med, at chromebooks ville blive en global salgs-succes, der er en reel rival til de traditionelle laptops og bærbare pc’er med Windows

(Foto: Dell)

I dag bruges chromebooks af alle mulige mennesker – ikke kun elever i folkeskolen. I stigende grad har erhvervslivet og andre professionelle pc-brugere set fordelen i dem.

For et år siden lancerede Google og Dell så den første chromebook, der var skræddersyet til virksomheder – det såkaldte ”enterprise” marked.

Den indeholdt bl.a. ekstra sikkerhed og mulighed for fjernkontrol fra centralt hold, som er vigtige detaljer, når en organisation har en central it-afdeling.

Nu står Dell og Google klar med anden generation af den bette computer. Den hedder Dell Latitude 7410 Chromebook Enterprise.

For et par år siden var der ingen, som drømte om, at en chromebook blev lige så kraftig som en velvoksen laptop pc. (Foto: Dell)

Nyheden er den første chromebook på markedet, der kan konfigureres komplet som en laptop eller en af de populære 2-i-1 maskiner, som er en mix mellem en tablet og en laptop.

Udefra ligner den nye Dell en helt almindelig laptop. Det er uden tvivl vigtigt i virksomheder, hvor ansatte ellers ville føle sig ned-graderet, når de kun skal arbejde med en chromebook og ikke en ”rigtig” bærbar pc.

Rent teknologisk mangler Latitude 7410 dog ikke noget: Maskinen kører f.eks. med Intels seneste nye 10. generation Core i7 som motor, og den er altså en kraftkarl. Dell chromebook’en rummer desuden 16 GB RAM.

Skærmen er af touch typen og på 14 tommer. Denkan vise grafik i 4K kvalitet. Displayet kan indstilles, så det reducerer det øjen-trættende blå skærmlys.

Batteriet skal slå nye rekorder i chromebook klassen. Det skal sikre 21 timer spilletid – selv med den stærke Core i7 processor ombord. Ret imponerende.

Tilmed har Dell indbygget en ExpressCharge funktion: Batteriet kan lades op til 35 procent eller otte timers spilletid på bare 20 minutter. En time i stikkontakten giver 80 procent.

Latitude 7410 har også integreret 4G mobiltelefoni og de nyeste Wi-Fi 6 kredsløb. Den mangler sådan set kun en harddisk, som alle Windows-baserede laptops har.

I det daglige vil folk næppe savne disken. Snarere tværtimod. Dells chromebook kan nemlig tændes og stå klar på bare tre sekunder. Det er helt utænkeligt på en almindelig bærbar. Tilmed skal man bare løfte låget – også kører Latitude 7410.

Her kan man virkelig tale om en lille og handy laptop med professionelle kvaliteter. (Foto: Dell)

Køberne kan vælge den professionelle chromebook i enten gråt aluminium eller sort letvægts-kulfiber.

Priserne ligger under, hvad man normalt skal betale for topklasse laptops som f.eks. Dells egne XPS modeller. Set i forhold til Googles oprindelige idé med en lille bærbar til et par tusinde kroner skal man dog betale langt mere for den professionelle chromebook.

Den store udgave af Latitude 7410 Chromebook Enterprise med Core i7 processor kan købes nu på det danske marked til priser fra 8.963 kroner ekskl.moms.

Den knap så kraftige version med Core i3 motor kommer inden længe. Den skal koste mindst 8.009 kroner plus moms…..

Den nye super-chromebook fra Dell fås enten i sølv-aluminium eller sort kulfiber. (Foto: Dell)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kig igennem dit tv