Moderne tiders pladerens

Dengang vinylplader var populære første gang – ordet trendy var ikke opfundet i sine tider – fandtes der mange forskellige midler til at holde sine sarte LP’er, maxi-singler og singler rene og fine. Det mindste støvkorn kunne jo få diamantnålen til at hoppe – og nogle audio entusiaster mente ligefrem, at en fedtfinger på skive kunne få musikken til at lyde som i tåge.

Jeg husker selv alt fra anti-statistiske klude, den berømte blå pladerens, deciderede plade-vaske-maskiner og en speciel gele, der skulle påføres i et pænt tykt lag. Når der var gået en halv time, var geleen stivnet, så man kunne trække den af – inklusive støv og snavs fra pladeoverfladen.

Set med nutidens øjne var rensemidlerne fra for 25 til 50 år siden nok hverken særligt effektive eller udstyret med den høj-teknologi, der præger alle gadges i dag.

Langt bedre skal den nye ”Degritter” være. Den benytter en kombination af destilleret vand og ultralyd, der skal kunne fjerne selv den mindste forurening – ja selv mug – fra grammofonpladerne. Gamle skiver bliver unge, nyvaskede og friske. Nye plader holdes smukke og skinnende.

Med vinylpladens comeback er der igen blevet behov for en pladerenser. Især hos Hi-Fi entusiaster og musik-samlere, der ikke er bange for at betale en formue for en ny pladespiller, den helt rigtige pick-up og en Degritter, der skal koste 13.500 kroner!

Nogle vil mene, at pladerenseren ligner en toaster. Samme aluminum outfit og lodrette design med et par enkelte knapper til betjening. Degritter har dog også et lille rundt farvedisplay, så man kan se, hvilket vaskeprogram man har valgt. Det ser man sjældent på en brødrister.

Man placerer sin beskidte grammofonplade i en slids ovenfra, vælger et af tre programmer og trykker på den ene knap. Derefter sænkes skiven halvt ned i Degritter og begynder at rotere langsomt.

En del af pladen er nedsænket i destilleret vand, men kun så langt at pladerillen er våd. Pladelabel’en i midten bliver ikke berørt. Den er jo lavet af papir og falder måske af eller taber sin farve og indhold, hvis den udsættes for en rensning.

Samtidig med, at den snavsede skive bliver skyllet, bliver den bombarderet af ultralyd med en frekvens på 120 kHz. Den fjerner selv de mindste fremmed-elementer uden at beskadige pladerillen, der har musik-signalet liggende i bittesmå ”bjerge og dale” i vinylen.

Fire såkaldte transducere sender ultralyden. Den skaber masser af små bobler i vandet, som trænger ind i alle hjørner af skiven. Da der er tale om kogt og destilleret vand, efterlader et ikke nogen kalk rester på plade overfladen.

Smuds og fedt fra den snavsede plade filtreres fra vandet i en aktiv proces, således at vandet kan genbruges adskillige gange. I Degritter placeres vandet i en 1,2 liters container, der kan minde om toneren til en laserprinter.

Når pladen har været renset i op til et par minutter, hopper Degritter automatisk over i en tørre-sekvens. Kort efter kan den smukt skinnende skive lægges på pladespilleren eller i sit cover/hylster. Pladen er både helt ren og fri for statisk elektricitet, der ofte var et problem i tidligere tider.

Ud over den effektive rengøring har Degritter den store fordel, at rensningen foregår helt uden kemi og giftige væsker. Men hvorfor den skal koste 1.800 euro, forstår jeg ikke. Degritter kommer til salg via iværksætter portalen Indiegogo fra den 9. maj….