Glem alt om svedige hænder

Militæret får snakkende robotter

(Foto: US Army)

Robotter finder vej flere og flere steder i vores samfund.

De færreste mennesker opdager dem, medmindre de arbejder på store fabrikker, i forsknings-laboratorier eller har købt en robot til brug derhjemme – til at slå græsset, polere gulvet eller til at køre frem og tilbage mellem køleskab og stuens sofagruppe.

En af udfordringerne ved robotter er at finde en måde, som de og mennesker kan kommunikere med hinanden på. Skal de foregå via en computer, en app på mobilen eller en helt tredje – og måske mere naturlig måde?

I det amerikanske militær har man nu udviklet et dialog-system, der gør det muligt for mennesker og robotter til at snakke sammen. Helt bogstaveligt.

Det nye system skal kunne skabe ”flydende kommunikation mellem soldater og kunstig intelligens (AI)”, skriver US Army i en pressemeddelelse.

Som alt i amerikansk sprog skal systemet naturligvis have et forkortet og mundret navn. Joint Understanding and Dialogue Interface er blevet til JUDI.

Militæret bruger i stigende grad robotter, droner og selvkørende materiel, der kan overtage mange af de opgaver, hvor det ville være for farligt at sende levende mennesker til.

Princip-diagram over, hvordan JUDI kan hjælpe en soldat og en robot med at kommunikere med hinanden via en tale-baseret dialog. (Grafik: US Army)

 

Vi er ikke nået til samme niveau, som vi ser i science fiction filmene, men det nærmer sig langsomt og sikkert.

Målet for det amerikanske militær er, at JUDI skal gøre samtaler muligt i nærmest hverdags-sprog mellem soldater og robotter. Tilsammen skal de kunne arbejde effektivt og ved ”operationel hastighed.”

Militæret har hidtil kunnet klare sig med trådløse fjernbetjeninger eller kontrol-enheder som joysticks, tastaturer, mus osv.

I mere avanceret udstyr indgår stemme-kommandoer i stil med dem, vi kender fra det civile liv som f.eks. Google Assistent, Apple Siri, Amazon Alexa eller Cortana.

Udfordringen ligger i, at næste generation militært udstyr er meget mere intelligent og kan fungere nærmest selvstændigt og autonomt.

For at styre den slags moderne grej er det enormt vigtigt, at maskine og mennesker ikke misforstår hinanden. De skal ganske enkelt være på talefod.

US Army beskriver selv udviklingen som, at robotten ikke længere er et simpelt værktøj eller våben for en soldat. Robotten bliver en team-kammerat, der måske kan være med i at tage beslutninger om, hvad der skal gøres.

JUDI gør det muligt, at soldater og robotter fører en to-vejs dialog. De snakker sammen. En fremtid, der også vil kræve en ny form for uddannelse af den menneskelige del af parløbet.

Robotter bliver en stærkere og stærkere virkelighed i moderne krigsførelse. (Foto: US Army)

Forskerne i det amerikanske militær siger, at der er store forskelle på JUDI og de stemme-styrede systemer, vi bruger i vores hjem og til at styre mobiltelefonen.

Den vigtigste er, at militæret ikke må være afhængig af at være online hele tiden. Google Assistent, Apple Siri osv. trækker på enorme databaser i ”skyen”, hvor den reelle tankevirksomhed foregår.

Ude i felten skal beslutningerne som regel tages lokalt. Derfor fungerer JUDI med en computer i den militære maskine, som trækker på en specialiseret database og tilhørende kunstig intelligens.

Den anden store forskel er, at Siri, Alexa, Assistent osv. kun kan foretage ret simple opgaver som f.eks. at finde vejrudsigten, booke en billet eller kontrollere gadges i et intelligent hjem. Her betyder en fejl ikke så meget.

De militære robotter skal derimod arbejde i meget mere komplekse sammenhænge, og deres funktion kan nemt betyde liv eller død.

Hvis en civil digital assistent kommer til at tænde for lampe i stedet for en vandkedel, er det let at tilgive.

Forveksler en militær robot den røde og den blå ledning i en bombe, kan det få helt anderledes fatale følger.

JUDI udvikles i et samarbejde mellem US Armys Research Laboratory og University of Southern Californias instut for Creative Technologies….

 

 

 

 

 

 

 

4 kommentarer

  • Hello There. I found your blog using msn. This is
    a very well written article. I’ll be sure to bookmark it
    and come back to read more of your useful information. Thanks for the post.
    I will certainly return.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You actually make it seem so easy with your presentation but I find this
    matter to be actually something which I think I would never understand.
    It seems too complex and very broad for me. I am looking forward for
    your next post, I’ll try to get the hang of it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I’d like to find out more? I’d love to find out some additional information.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine way of explaining, and good piece of writing to take facts regarding
    my presentation subject, which i am going to convey
    in institution of higher education.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glem alt om svedige hænder