Hvor rent er dit drikkevand?

Lyra er en multi-kunstner i hånden

Hvad gør man, når man har en herlig samling af videospil til flere forskellige konsoller – inklusive de gamle retro bokse – og så gerne vil bruge spillene på en bærbar konsol, man kan tage med overalt?

Indtil videre findes der kun to svar. Enten bliv derhjemme og skift konsol foran dit tv, hver gang du skifter platform. Eller køb den smarte nye Lyra gadget fra engelske Creoqode.

Lyra er nemlig den første håndholdte konsol, der fungerer sammen med stort set alle computerspil fra 1980’erne, 90’erne og frem til i dag. Det sker ved, at Lyras indbyggede Raspberry Pi CM3L processor og tilhørende software kan emulere spillene og vise dem på Lyras fem tommers farveskærm.

Man kan enten købe Lyra konsollen komplet og spilleklar…

Raspberry Pi processoren gør det samtidig muligt at bruge Lyra som en almindelig bærbar pc. Man kan surfe på nettet, læse og skrive emails, se video og film på eller gå i de sociale medier med. Alt sammen fra den samme lille gadget med indbyggede højttalere og 3.000 mAh batteri, der giver mange timers spil på en opladning.

Lyra kan f.eks. udvides med en trådløs mus og tastatur via Bluetooth, så man kan skrive selv lange dokumenter uden problemer. Op til otte andre enheder kan forbindes til konsollen, og det er ligegyldigt, hvilket styresystem, de bruger – iOS, Android, Windows, MacOS osv.

Bliver man træt af den trods alt lille skærm, kan man forbinde Lyra med et tv eller en separat computerskærm via HDMI eller DPI.

…eller man kan bestille nyheden som byggesæt og spare 250 kroner.

Som standard kommer Lyra Retro Handheld Game Console med 64 bit ARM processor, der har fire kerer. Den assisteres af 1 GB RAM og 16 GB lager. Er der brug for mere plads, kan man blot købe et større MicroSD kort.

Man kan købe Lyra enten som byggesæt eller færdigsamlet. I øjeblikket fås de med 30 pct. rabat, hvis man forudbestiller via iværksætter portalen Kickstarter.

Her koster gør-det-selv udgaven 149 GBP eller ca. 1.250 kroner, mens man skal af med 179 britiske pund for den færdige version. Det er ca. 1.500 kroner….

 

https://www.youtube.com/watch?v=BuiTcZ5jHt4

 

Elektronik freaks vil elske Creoqodes forkærlighed for detaljer.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor rent er dit drikkevand?