Hvor er mærket vigtigst?

Lenovo vil gøre chromebooks trendy

Chromebooks er aldrig slået an i Danmark. Vi danskere vil åbenbart helst have traditionelle laptops, hvor programmer og dokumenter ligger på selve computeren – ikke ude i skyen et eller andet sted.

I USA derimod er chromebooks et kæmpehit. Ikke kun hos private, der holder af de små og meget lette laptops. Men i høj grad også i den amerikanske undervisnings sektor, hvor chromebooks med Googles Chrome styresystem har afløst de dyrere Windows-pc’er, MacBooks og iPads i mange skoler.

Lenovo vil nu forsøge at prikke hul på bulen og gøre chromebooks langt mere populære i Nordeuropa – inklusive Danmark. Det bliver med tre modeller, der netop har vist deres værd i amerikanske skoler.

De tre små chromebooks overlever de fleste dagligdags uheld. Et væltet kop er f.eks. ikke noget problem.

Lenovos Chromebook 100e, 300e og 500e er specielt solide i konstruktionen – ”ruggesized” som amerikanerne kalder dem – så de kan tåle den ofte hårde behandling, som skolebørn giver deres ting.

De kan derfor tåle skub, slag, mindre fald på op til 75 centimeter, bump, cola sjatter i mindre målestok, og skærmen er belagt med en hinde, der forhindrer ridser.

Man kan heller ikke uden videre pille taster ud af tastaturet af kedsomhed eller for at genere ens skolekammerat. Og portene i Lenovos chromebooks er beskyttet, så man ikke kan stikke fremmede objekter i dem.

Lenovos chromebooks er meget solide og kan f.eks. tåle et fald på 75 cm fra et bord og ned på gulvet. Tastaturet er indrettet, så man ikke kan pille de enkelte taster ud.

Den slags kvaliteter kunne man også sagtens forestille sig, at danskere vil synes om. Ligegyldigt om de er i folkeskole alderen, teenagers eller voksne. Også selvom det koster lidt i vægten.

De vejer således fra 1,25 kilo, hvilket ikke ligefrem gør dem til de letteste små notebooks på markedet med 11,6 tommers skærm. Til gengæld fungerer de som praktiske 2-i-1 computere – med tastatur eller som tablet.

Den mindste model – Lenovo 100e – kommer med en Intel Celeron N3350 processor og 4 GB RAM og beskedne 32 GB lager. Resten lægges på nettet, for chromebooks har den særlige egenskab, at de altid skal være online. Skærmen er af touch typen. I Danmark skal den lille bærbare koste 353 euro eller ca. 2.675 kr.

Lenovo 300e har en bedre skærm og tillader bl.a, at man kan skrive på displayet med en almindelig blyant eller pen. Processoren er en MediaTek MTK 8173C med 4 GB RAM og 32 GB lager. Prisen er 419 euro eller ca. 3.175 kroner.

Endelig er der Lenovo 500e, der bl.a. indeholder en hurtigere Intel Celeron N3450 processor, 8 GB RAM og 64 GB lager. Den kan arbejde med Googles nyeste e-ink teknologi til at tegne på skærmen. Prisen begynder her ved 529 euro eller ca. 4.000 kroner.

Lenovo oplyser, at de tre robuste chromebooks kommer til Danmark i midten af april….

De små og robuste Lenovo’er fungerer både som traditionelle laptops og som tablets, hvor man kan bruge helt almindelige blyanter eller penne på skærmen.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er mærket vigtigst?