Fyrer Zuckerberg snart sin topchef?

Jabra Evolve 65t giver elegance på jobbet

De bittesmå og helt trådløse øretelefoner bliver mere og mere populære hos smartphone brugere. De kan nemlig gemmes helt inde i ørerne, når man lytter til musik eller taler i telefon på løbeturen, på cykel eller i forbindelse med andre former for udendørs aktiviteter.

De små øretelefoner har dog ikke levet op til de professionelle krav om integration med f.eks. Unified Communikation anlæg (UC) eller til Skype for Business.

Det kan de nye Evolve 65t ”ørepropper” fra danske Jabra. De er 100 pct. trådløse og udviklet specielt til de stadig flere, der arbejder mobilt. Evolve 65t har høj lydkvalitet til både tale og musik, og så kan øretelefonerne være koblet trådløst op til laptop og smartphone på samme tid.

Ifølge Jabra bruger en tredjedel af kontorfolket i dag mindre end 20 pct. af deres arbejdstid ved skrivebordet. I stedet bevæger de sig rundt i virksomheden, besøger kunder og leverandører.

Jabra Evolve 65t er udviklet til denne voksende gruppe af mennesker, der er vant til at bruge smartphones, Spotify eller Apple Music, laptop og Skype. De vil have samme høje kvalitet hele vejen igennem, og deres øretelefoner skal kunne integreres problemfrit med deres arbejdes it- og telesystemer.

Med et enkelt tryk på en knap kan Evolve 65t brugere sende stemme-kommandoer til deres foretrukne digitale assistent – Alexa, Google, Cortana eller Siri.

 

Kontakten sker via et system med hele fire mikrofoner i de bittesmå øretelefoner. Det giver høj lydkvalitet, som er vigtig i forbindelse med f.eks. Skype eller Microsoft Teams.

Jabra Evolve 65t kommer med passiv støjreduktion, så brugerne ikke sidder helt isoleret fra omverdenen. De kan høre støj udefra med øretelefonerne på. Batteriet giver op til 15 timers spilletid inklusive opladning i etui. Hurtig opladning giver halvanden times drift på 15 minutter.

De nye danske øretelefoner styres via Jabras Sound+ app. Nyheden kommer på gaden i midten af december til priser fra 2.224 kroner ekskl. moms og 2.780 kr. inkl. moms….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyrer Zuckerberg snart sin topchef?