Snak hemmeligt i AirPods

iPhones slår alle rekorder

Det går rigtig godt hos Apple. Faktisk bedre end nogensinde før. Apple slog nemlig alle rekorder i salg i regnskabsårets første kvartal, der sluttede til nytår. Ni procent fremgang kunne Apple notere i forhold til samme periode for et år siden og en omsætning på 91,8 milliarder US dollars eller ca. 635 mia. kroner.

Apple tjener imidlertid sine penge på andre ting end før. Livsnerven er som før iPhone telefonen, der udgør 61 procent af den totale omsætning. Til gengæld bliver salget af Mac computere mindre og mere vigtig, selvom det var dem, der indledte Apple eventyret tilbage i 1970’erne.

Kigger man lidt nærmere på Apples regnskabstal, finder man således ud af, Apple i dag tjener flere penge på at sælges ”wearables” end på iMacs og MacBooks. Under fælles-betegnelsen ”bærbare ting” ligger først og fremmest Apple Watch uret og de trådløse AirPods øretelefoner. Begge er blevet en massiv penge-maskine.

iPhone 11 telefonerne har igen fået Apples mobilsalg til at stige. Nu står iPhones for 61 procent af hele Apples globale omsætning. (Infografik: Statista.com)

I oktober, november og december fik Apple igen gang i salget af iPhones. De var ellers faldet i publikums interesse tidligere på året. I begyndelsen af 2019 faldt iPhone omsætningen til laveste niveau i syv år. Dengang faldt salget til under 50 procent af Apples salg.

De nye iPhone 11 mobiler, som havde premiere i september sidste, vendte imidlertid billedet helt for Apple. De tre nye modeller faldt i publikums smag og har solgt som varmt brød fra bageren i januar. Kun salget i Kina har skuffet, hvilket ikke er Apples skyld, men regeringernes handelskrig mellem Washington og Beijing.

Apples tredje store succes i disse år er Services divisionen, der gemmer på ting som Apple Music, Apple Pay, iTunes, App Store og iCloud tjenester.

Apples service division bare vokser og vokser. Hvis det ikke var for iPhone, var Apple ved at gå fra at være en hardware fabrikant tll at blive et software-firma. (Infografik: Statista.com)

I det seneste kvartal lavede Apple en rekord-stor omsætning på 12,7 mia. USD på sine services – det er ca. 88 milliarder kroner. Hvor hurtigt denne division vokser, kan illustreres af, at omsætningen nu er mere end fordoblet i forhold til for fire år siden.

Apple kunne også fortælle, at firmaet i dag har 1,5 milliarder enheder i brug hos kunderne verden over. Det vil sige, at halvanden million mennesker på denne jord brug en iPhone, iPad, iMac, MacBook, Apple Watch, en Apple TV boks eller et sæt AirPods øretelefoner….

(Indledningsfoto til artiklen: Mylene2401 / Pixabay)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snak hemmeligt i AirPods