Endnu bedre lyd på LG's mobiler

IBM’s bærbare genopstår efter 25 år

Lenovo laver ikke kun moderne laptops, desktops, tablets og smartphones (under Motorola navnet), men respekterer skam også sine ”forfædre”.

Mere præcist vil Lenovo genoplive den berømte gamle ”tænkepadde”, som har arbejdet i mange danske hjem og virksomheder – og som lige nu er et hit på brugtmarkedet.

ThinkPads var IBM’s mest succesrige laptops – solide i konstruktion og lette at genkende i design.

Da Lenovo købte IBM’s pc-division i 2005, fulgte den karakteristiske ThinkPad med. Den blev produceret i nogle år, men måtte så vige for mere moderne laptops.

Lenovo har imidlertid opdaget, at verden er ramt af en retro bølge for tiden. Tænk blot på vinylpladernes genkomst og den enorme omtale, som Nokia fik for at lancere sin skægge 3310 mobil i år 2000 design.

For to år siden indledte Lenovo så et ”Retro ThinkPad Initiativ” for at teste markedet og publikums reaktion. Den har åbenbart været så positiv, at en ny gammel ThinkPad kommer på markedet om ganske kort tid.

Den nye Retro ThinkPad vil ligne den gamle til forveksling – blot er indmaden helt moderne. Designet stammer helt tilbage fra 1992, hvor IBM’s Richard Sapper tegnede it-historiens måske mest populære laptop. Med andre ord vil Lenovo fejre ThinkPad varemærkets 25-års fødselsdag på en gedigen vis.

Lenovos Retro ThinkPad får f.eks. samme sorte gummi-agtige overflade og tre røde TrackPoints i stedet for én (de bittesmå” joysticks i tastaturet, der kan minde om en klitoris).

Den nye ThinkPad bliver udstyret med de nyeste Intel processorer i Mobile i5 og i7 familien. Man kan vælge mellem traditionelle harddiske og de moderne SSD diske, og  skærmene vil have mindst Full HD kvalitet.

Rygter på internet har talt om, at Retro ThinkPad skal blive meget dyr – 5.000 USD. Det rygte har Lenovo dog nu manet til jorden. Den nye ”tænke-padde” bliver meget billigere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu bedre lyd på LG's mobiler