Et mobilt kontor med stil og klasse

Huawei laver også elegante laptops

Selvom Huawei på produktsiden er mest kendt for sine smartphones – og generelt for sine storpolitiske problemer med påstået aflytning – er den kinesiske elektronik gigant også med held og dygtighed begyndt at markere sig i computere.

På mobilsiden vil Huawei udkonkurrere Apples iPhones – og når vi taler laptops, ser Apple også ud til at være målet. I hvert fald minder Huaweis Matebooks meget om Macbooks i både stil, kvalitet – og næsten i pris.

Det gælder bestemt også for den nye Matebook 13, der følger tidens mode med ultra-tynde notebooks med store kræfter ombord. En tredjedel af alle solgte laptops er de elegante og super-slanke af slagsen. For mange mennesker er de et lige så vigtigt status symbol som en dyr smartphone med stor skærm.

Huaweis nye kraftige laptop er under 15 mm tyk.

Den nye Matebook har en 13 tommers skærm i 2K kvalitet – 2.160 gange 1.440 punkter. Den er kun 14,9 millimeter på sit tykkeste sted og vejer 1,3 kilo.

Indenbords sidder Intels nyeste Core i7 processor af ottende generation. Den suppleres af et unikt kølesystem, der holder øje med varmen i real tid. Kun på den måde kan man sikre, at processoren og de øvrige chips kører optimalt.

Meget oplagt udnytter Huawei sin knowhow fra smartphones i den nye laptop. F.eks. tændes computeren med et hurtigt tryk på en knap, der samtidig indeholder en fingeraftryks-skanner til identifikation af sin bruger.

Den nye Matebook 13 fås både med traditionel 2K skærm og med touch display.

Også den hurtige opladning af batteriet kendes fra moderne mobiltelefoner. På kun et kvarter kan man således sende strøm nok ind i laptoppen, så den kan køre i 2,5 timer. Meget smart kan samme oplader-klods bruges til Huaweis smartphones og tablets.

Huawei vil sælge Matebook 13 i tre modeller på det danske marked – nærmere betegnet via Elgiganten kæden:

En laptop med Core i5 processor, 8 GB RAM og 256 GB lager, skærm uden touch og i farven Space Grey skal koste 6.999 kroner. Vil man have samme notebook med den stærkere i7 processor, 512 GB lager og touch skærm, bliver prisen 9.999 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et mobilt kontor med stil og klasse