14. april bliver store mobildag (opd)

Her er tidens mest populære apps

Teleselskaberne kan i høj grad mærke, at deres kunder sidder hjemme nu og bruger internet mere intenst end normalt. Danskernes dataforbrug er således steget mellem 20 og 40 procent – alt efter hvilket teleselskab man spørger.

Endnu mere interessant er at kigge på, hvad folk bruger deres online-tid til nu om dage – og om de downloader andre typer apps end normalt på denne årstid.

Svaret på vores ændrede internet-adfærd kunne Leifshows give i går via en analyse fra Comscore. Den viste bl.a, at vi læser mange flere lokale nyheder online i disse Corona-tider.

I dag kommer så svaret på, om vi også downloader anderledes. Det er et rungende ja – det gør vi.

Med næsten to millioner downloads alene i USA i sidste uge er TikTok blandt verdens mest populære apps lige nu. (Foto: Kon Karampelas / Unsplash)

Ifølge analysefirmaet Priori Data domineres amerikanernes Top-10 over de mest downloadede apps til iPhone og Android i sidste uge næsten helt af software til video-telefoni og online konferencer.

Alene den forholdsvis nye Zoom app havde 3,2 downloads i ugen fra den 26. april til den 1. april. Mange af de mennesker, der har hentet app’en, har dog haft problemer med kryptering af data – og at Zoom sendte personlige data om sine brugere videre til Facebook.

Også andre apps til video-chats er i høj kurs i USA – og sikkert også i Danmark, som jeg ikke har tal fra. Oppe i toppen af Priori Datas hitliste ligger også Googles Hangouts Meet og Houseparty.

Længere nede i Top-10 triller Google Classroom og Microsoft Teams ind. Begge er populære hos studerende og hos virksomheder med ansatte sendt på hjemmearbejde.

(Infografik: Statista.com)

 

Til gengæld er Skype overraskende ikke blandt de ti mest downloadede. Årsagen er formentlig, at mange millioner allerede havde Skype installeret på deres pc, tablet og smartphone. De behøvede ikke først at downloade app’en.

Langt fra alt, hvad der foregår i de Corona-isolerede hjem har dog med video-telefoni og online samarbejde at gøre. Teenagernes favorit – Tik Tok – blev downloadet alene 1,9 millioner gange i USA i den forløbne uge. Det er 12 procent flere end ugen før.

Også mobile spil som Perfect Cream og Save the Girl kan melde om enorm fremgang. Folk gider åbenbart ikke kun at se Netflix og tv, mens de er COVID-19 ramt….

(Indledningsfoto til artiklen: Mohamed Hassan / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

14. april bliver store mobildag (opd)