Berygtet botnet er tilbage

Her er Samsungs næste folde-mobil

(Foto: Samsung)

Da Samsung i sidste uge holdt sit store Unpacked event, blev det meste af opmærksomheden rettet mod den nye Galaxy Note20 luksus-mobil, det avancerede Galaxy Watch 3 ur og de trådløse Galaxy Buds Live øretelefoner.

Samsung viste imidlertid også billeder af sin kommende Galaxy Z Fold 2 klap-telefon, der skal være afløseren for den knap så vellykkede Galaxy Fold.

Som nogle læsere måske husker, måtte Samsung trække Fold modellen tilbage fra markedet kun nogle få uger efter premieren, fordi det nymodens bøjelige display var alt for sart til dagligt brug.

Siden har Samsung lanceret de billigere Z Flip og Z Flip 5G telefoner, der fungerer fint i praksis. Med andre ord ser det ud, som om Samsung har fået styr på materiale kvaliteten.

Om tre uger åbner Samsung får godterne i den nye Galaxy Z Fold 2 telefon. Her er Samsungs næste folde-mobil

Samsung præsenterer officielt Galaxy Fold 2 den 1. september. Indtil da må vi gætte os til de komplette specifikationer, for Samsung har endnu ikke været særligt åbenmundet om dem.

Fakta synes at være, at det store fleksible AMOLED display på ”indersiden” af klap-telefonen bliver på 7,6 tommer. Det er større end på små tablets.

Skærmen får desuden en lynhurtig ”refresh rate” på 120 Hz, som vi også kender det fra Samsungs Galaxy S20 Ultra og Galaxy Note20, betyder en rykfri video gengivelse og bedre computerspil.

Den ydre skærm bliver noget større end på forgængeren – 6,2 tommer. I praksis betyder det, at Fold 2 kan betjenes både i lukket og i åben tilstand.

Samsung gør samtidig folde-mobilen mere solid og holdbar ved at erstatte plastik-hinden over det bøjelige display med ekstremt tyndt glas.

(Foto: Samsung)

Det mekaniske er tillige forbedret med et ny-designet hængsel, der kan tåle at blive brugt meget mere end forgængeren.

Hængslet indeholder elastiske fibre, der forhindrer, at støv, snavs, fedt eller brødkrummer samler sig og forhindrer klappen i at lukke og åbne gnidningsfrit.

På kamera-siden ser det ud, som Samsung har lånt samme modul, der sidder bag på Note20. Det vil sige, at vi får tre kameraer og en LED flash, men ingen laser-styret autofokus.

Formentlig kommer Z Fold 2 med den seneste nye Snapdragon 865+ processor, der også sidder i den konventionelt designede Galaxy Note20. Alt andet ville være urimeligt når man tænker på, hvad den nye folde-mobil skal koste. Det er mindst 14.000 kroner.

Endelig skal nævnes, at Galaxy Z Fold 2 kommer i en særlig udgave, der er skabt sammen med den amerikanske mode-designer Thom Browne fra New York. Den får bl.a. nogle nye farver, som det fremgår af videoen herunder:

(Foto: MySmartPrixe / WeChat)

(Foto: Samsung)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Berygtet botnet er tilbage