Intel designer bærbar til gamere

Her bliver barnevognen helt elektrisk

For et par måneder siden præsenterede jeg her på Leifshows verdens første barnevogn med indbygget elmotor, som gør det nemmere at køre familiens yngste op ad bakker, hen over græs eller på ujævne stier. Den hedder ePriam og er designet af det tyske firma Cybex.

Men i denne verden får gode ideer sjældent lov til at være alene ret længe. Det sker også med Cybex, der nu er blevet kopieret af et af Tysklands største firmaet. Bosch kender vi alle fra værktøj og køkkenmaskiner, men Bosch er også en gigant til at levere elektriske systemer, elmotorer osv til biler.

Den massive knowhow lægger Bosch nu i sit eStroller koncept. Det indeholder to elmotorer, der sidder ved de bagerste hjul. Indbyggede sensorer opdager selv, når det begynder at gå op ad bakke, eller barnevognens fører skubber ekstra hårdt. Så tænder de elektriske motorer og giver automatisk hjælp til at komme lettere frem.

Sensorerne kan imidlertid også bruges den modsatte vej. Når det går stejlt nedad, bremser elmotorerne, så ingen kommer galt afsted. Hverken babyen i vognen eller forælderen, der knap kan holde køretøjet uden at falde.

Det indbyggede batteri kan levere strøm til 15 kilometers kørsel, før man skal finde en ledig stikkontakt. Men er det ikke alt rigeligt for de fleste. Hvor mange spadserer så langt, når baby skal luftes?

Bosch vil ikke selv gå ud og sælge sin eStroller. I stedet tilbydes konceptet til barnevogns-fabrikanter, der blot skal sætte sin egen overdel med seng på et færdigt chassis – og naturligvis sit eget logo.

Den første, der bruger Bosch eStroller, bliver det svenske mærke Emmaljunga. Deres eldrevne barnevogn kommer på markedet i 2020. Prisen er endnu ikke afsløret….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intel designer bærbar til gamere