Rygsæk åbner kun med fingeraftryk

Folk stoler ikke længere på Facebook

I de seneste par år har Facebook haft sin del af skandaler omkring både data-lækager og misbrug af private informationer fra de mange medlemmer.

Det har givet Facebook et åbenlyst tillids-problem, som det sociale medies topledelse erkender efterhånden – i hvert fald officielt og udadtil for at berolige politikere, myndigheder og forbruger-organisationer. Hvor meget der så reelt bliver gjort ved sagen, må tiden vise.

Indtil da kan Mark Zuckerberg og co. kigge på en ny rundspørge, som det to store amerikanske medier NBC (tv) og Wall Street Journal (avis) har foretaget. Resultaterne er tankevækkende, synes jeg.

Traditionelt er amerikanerne meget mere skeptiske og negative over for offentlige institutioner, end vi danskere er. Det er en trend, der er blevet yderligere forstærker under præsident Trump.

Men når amerikanerne nu erklærer, at de stoler mindre på Facebooks omgang med personlige data end på USA’s statslige institutioner – så er den alvorlig gal med omdømmet.

Ifølge den nye analyse siger seks af ti amerikanere i dag, at de ikke har tillid til Facebooks beskyttelse af private data. Kun 35 pct. af de voksne siger det samme om den offentlige sektor i USA.

Amazon klarer sig en smule bedre end de andre store tech-virksomheder. Kun 28 pct. stoler ikke på de oplysninger, som verdens største online butik ligger inde med om dem….

(Infografik: Statista.com)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rygsæk åbner kun med fingeraftryk