Glem alt om batterier til musen

Er mobiler lige så farlige som narko?

Ikke alle synes åbenbart, det er en god idé at give mobiltelefoner til børn. De har ingen fornemmelse af, hvor meget de bruger smartphone.

Når teenagere først er kommet i gang med apps som Instagram eller Snapchat, er de lige så vanedannende og farlige som alkohol og narko.

Den engelske afvænnings specialist Mandy Saligari fra Harley Street Rehab Centre i London sammenligner ligefrem det at give en mobil til et barn som at forsyne dem med et gram kokain.

De stærke ord faldt forleden dag, hvor Mandy Saligari sammen med andre specialister i børns psykiske sundhed talte ved en konference i den britiske hovedstad.

Hun beskrev bl.a. eksempler fra flere unge piger, hun havde haft i behandling:

”De troede, at det var helt normalt, at man sendte nøgenbilleder af sig selv til andre via mobilen og internet. Det var kun et problem, hvis læreren eller forældrene fandt ud af det. De kunne slet ikke se, at de gjorde skade på deres egen personlige sikkerhed og deres ret til privatlivets fred.”

Saligari opfordrede samtidig forældre til at tænke over den afhængighed, som børn kan få af deres smartphone. Den svarer til den, som alkoholikere, ludomaner og narkomaner viser.

”Hvorfor tager vi os meget mindre af børns mobilbrug end af voksnes druk og narko, når de fungerer på samme måde i folks hjerner”, spurgte hun.

Den britiske afvænnings-specialist tilføjede, at det er meget vigtigt, at forældre lærer deres børn om selv-beherskelse. Børnene skal kunne forstå vigtigheden af mådehold og mulige konsekvenser af deres mobile aktiviteter, før de hele tiden skal skældes ud, når de har telefonen foran næsen døgnet rundt….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glem alt om batterier til musen