Samsung forvirrer med modeller

Denne seng er en computer

Hvad bruger I jeres seng til? Til at sove i, vil de fleste nok svare. Til at videreføre slægten i eller i det mindste øve sig på det, vil andre tilføje. Til at læse en god bog i eller ligge og se tv fra kan også være et svar. Eller hvis man var teenager – til at holde hemmelig kontakt med vennerne via en mobil under dynen.

Nogle mennesker har købt avancerede og dyre senge med madrasser i flere etager og elektriske motorer til at løfte eller sænke forskellige dele af sengen. Enkelte har måske endda investeret i senge med integreret varme.

Den nye Pod Pro fra amerikanske Eight Sleep skal være verdens mest high-tech’ede seng, fordi den via en smartphone app kan indstilles helt efter den sovende persons lyst og behov. Den kan ligefrem forbedre ejerens helbred og “søvn-fitness”. Ja – det kalder fabrikanten sin strategi,

Pod Pro sengen måler sin bruges helbreds-tilstand, mens han eller hun sover. (Foto: Eight Seep)

Pod Pro sengen rummer ”DualSense Technology” og sensorer, der overvåger den sovendes hjerterytme, puls, temperatur, stress-niveau og naturligvis selve søvn-rytmen. Ligger personen f.eks. i dyb søvn længe nok til at være frisk og udhvilet næste morgen?

Alle informationerne samler Pod Pro sengen op og serverer dem (sammen med morgenmaden) på skærmen i brugerens smartphone eller tablet. Pænt præsenteret i både tal, statistikker og grafer, så ingen kan være i tvivl.

Men High-Tech sengen kan selvfølgelig meget mere: Den overvåger temperaturen i soveværelset, luft-fugtigheden og såmænd også den lokale vejrudsigt. Ud fra disse data kan Pod Pro anbefale justeringer i sengens integrerede varme-apparat osv.

Pod Pro kommer med en separat kontrol-enhed, der f.eks. kan give varme i den ene side af sengen, mens den anden side holdes kølig med en slags air condition. Det samme kan man gøre med hoved-, torso- og fod-endne. (Foto: Eight Sleep)

Endelig er Pod Pro også et gigantisk vækkeur. Sengen rummer nemlig en såkaldt ”GentleRise Wake Up Technology”. Den begynder sit arbejde med at hæve og sænke madrassens temperatur, inden den fortsætter med blide vibrationer. Vække-musik eller krasse lyde kommer først i tredje trin

Prisen er høj for Pod Pro fra Eight Sleep, men slet ikke så astronomisk som senge fra f.eks. Hästens. På det amerikanske marked og online kan man købe high-tech sengen fra 2.795 US dollars eller ca.   kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Eight Sleep)

Pod Pro app’en kan fortælle brugeren, hvordan han eller hun er sovet. Den sladrer også om puls, hjerterytme, temperatur, luftfugtighed i soveværelset. Brugeren kan sågar tjekke sine biorytmer i app’en. (Foto: Eight Sleep)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung forvirrer med modeller