Brug Facebook mere effektivt

Defoss er smuk designer lyd

Vinylpladernes (lidt overraskende) comeback har ikke kun lokket en stribe af de gamle grammofon mærker frem fra gemmerne. De har også fået gang i nye fabrikanter med nye og utraditionelle ideer.

Defoss er sådan en spændende newcomer. Firmaets nye Logigram er smuk, ekstrem minimalistisk, men stor i lyden. Helt fin til at fejre, at det i disse dage er 70 år siden, at den første LP plade på vinyl så dagens lys. Den indeholdt Frank Sinatras første studie album.

Det to-farvede kabinet er til andet end pynt. Defoss har nemlig skåret et skråt stykke af det massive trækabinet ud og erstattet det med et lyddødt kunststof materiale, der er helt vibrationsfrit. Her har man så anbragt pladetallerkenen.

Motoren er affjedret separat med en cirkel-formet ring af blødt materiale – og forbindelsen mellem motor og pladetallerken sker på god gammeldags vis med en rem. Betjeningen er manuel, og man kan vælge mellem enten 33 1/3 omdrejninger pr. minut eller 45. Ingen elektronik, nul lysshow og blinkende lamper.

I disse dage er det 70 år siden, at Columbia Records præsenterede å LP pladen på vinyl, der roterede med 33 1/3 omdrejninger i minuttet. Inden da fandtes kun lakplader. Den første LP, man kunne købe, var “The Voice of Frank Sinatra”. Old Blue Eyes var en ganske ung og ukendt sanger dengang i juni 1948.

Tonearmen er fremstillet i ét stykke ved hjælp af 3D print, som skal sikre fuld balance. Pick-uppen er skræddersyet til tonearmen – eller omvendt. Resultatet skal være et optimalt samspil, ligegyldigt om pick-uppen er en Audio-Technica AT-95E fra Japan eller en dansk Ortofon Red eller Blue.

Den normale udgave af Defoss Logigram har et kabinet i 30 mm tykt træfiber. Er man til ekstremiteter, fås pladespilleren også i en 60 mm udgave. Man kan vælge mellem forskellige farve kombinationer – træ og matsort, blank og mat sort eller blank hvid og mat sort. Ganske elegante, må man sige.

Selve firmaet Defoss er et internationalt samarbejde mellem arkitekter og designere fra flere lande. I spidsen står italieneren Luca Chieregato og Josefina Troncoso. I Defoss (Design, Furniture and ObjectS in Space) udvikler man både møbler, brugskunst – og altså også pladespillere.

Logigram pladespillerne kommer på markedet omkring den 1. juli. Priserne begynder ved 535 USD eller ca. 3.500 kroner….

https://www.youtube.com/watch?v=CrtqjmbxS3U%20

Her ses Logigram i det flotte sorte og hvide version.

Tonearmen er 3D printet i ét stykke.

Pladespilleren står på “spikes” af massivt metal.

Defoss Logigram fås også i en version med to sorte farver – blank og mat.

Her ser man tydeligt den skrå udskæring i det massive trækabinet. Den sorte stribe er vibrationsfrit kunststof, der isolerer pladespilleren mod vibrationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brug Facebook mere effektivt