
I mobiltelefon sektoren forsøger EU at få indført, at alle batteri-opladere passer til alle smartphones – uanset mærke. Det er lykkedes langt hen ad vejen med USB-C stik op Android telefoner, mens Apple stadig kæmper for at køre sin egen, lukkede linie. Inden for elektrisk værktøj kan man også se en trend mod samme batteri, der passer til alle typer grej – boremaskiner, græs-trimmere, vinkelslibere, håndstøvsugere osv. Det foregår dog hidtl kun inden for mærkets egne produkter. Bedst illustreret af det gult lakerede elværktøj fra japanske Ryobi. Nu kunne det dog se ud til, at samme batteri snart vil fungere på tværs af flere – måske mange forskellige – mærker el-apparater og -værktøj. En alliance af fabrikanter med tyske Bosch…