Nettet bliver mindre frit

Brug din mobil udendørs i frostvejr

Kig i kalenderen. Vi har januar, og der burde egentlig være koldere end de fem-seks plusgrader, vi har om dagen. Derfor er det et godt tidspunkt til at tjekke, om ens handsker eller luffer er klar til action” med øjeblikkelig varsel.

Handsker med indbygget batteri og varme er der egentlig ikke noget nyt i. Heller ikke handsker, der har en special belægning på pegefinder og tommeltot, så de fungerer på en mobiltelefon skærm i frostvejr.

Det nye ved de canadiske Candle handsker er, at de kombinerer begge egenskaber. De lige så tykke og varme som dem, der kan tåle arktiske kuldegrader – og så skal de kunne bruges til at taste på en smartphone- eller tablet-skærm.

(Foto: Candle)

Candle handskerne er fremstillet af et nyt stof, der er blandet af neopren, lycra og silke. Resultatet er både er fleksibelt og strækbart. Det kan ånde, og det er vand- og vindtæt. Alt, hvad man normalt skal bruge i de danske vinter-måneder.

Trods de relativt tykke materialer er det lykkes at gøre fingerspidserne touch-screen venlige. Man skal faktisk kunne føle gennem stoffet, at man klikker på skærmen.

Desuden er der langs med hver finger placeret en stribe af af kulfiber, der fungerer som et varme-element. Varmen fortsætter naturligvis også ned i håndfladen og til håndleddet, hvor der sidder et fladt Li-polymer batteri. Det kan tages ud til opladning, eller man kan bogstavelig talt lægge sine handsker til opvarmning ved en stikkontakt.

(Foto: Candle)

Brugerne kan via en lille knap eller en smartphone app vælge mellem tre opvarmnings-niveauer. Det højeste skal kunne klare frostgrader på op til 50 grader. Husk på, at handskerne kommer fra Canada.

Ved laveste varme-trin kan Candle handskerne køre i seks timer på en opladning – ved højeste i tre timer. Bliver handskerne snavsede, kan de smides i vaskemaskinen ved 40 grader. Men husk lige at tage batterierne ud først.

Candle Apparels forsøger I øjeblikket at finansiere en stor-produktion via crowd funding på iværksætter portalen Indiegogo. Her er de blevet en kæmpe-succes med over 2.000 forudbestillinger.

Interesserede kan fortsat købe et par Candle handsker til sig selv til en favørpris af 99 US dollars eller 660 kroner. Levering vil ske her senere i januar….

(Indledningsfoto til artiklen: Candle Apparel)

 

Ude fra ligner de almindelige handsker, men indeni gemmer de på smarte features til smartphone brugere i frostvejr. (Foto: Candle)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nettet bliver mindre frit