Den store iMac bliver stærkere

Bliver TikTok snart Microsoft?

(Foto: Solen Tayissa / Pixabay)

I de senere dage er Microsoft kommet i overskrifterne igen. Ikke, fordi der kommer en ny version af Windows, men fordi verdens største softwarehus har vist interesse for at købe den amerikanske del af den populære TikTok business.

Præsident Trump har truet med at bandlyse TikTok fra USA, hvis ikke det kinesiske softwarehus lukker eller sælger sine amerikanske aktiviteter.

Ligesom med Huawei beskylder USA TikTok for at stå i ledtog med Kinas efterretnings-tjenester og indsamle personlige informationer fra sine millioner af brugere i Vesten.

Mens Apple har afvist kategorisk at købe TikTok i USA, har Microsoft vist sig anderledes åben for forslaget. Forhandlinger mellem Microsoft og TikToks ejere i Beijing – ByteDance – skal være i gang.

(Infografik: Statista.com)

TikTok er vokset stærkt i det meste af den vestlige verden i de seneste par år – også hos børn og teenagere i Danmark.

App’en kunne oprindeligt kun optage billeder og lyd fra små selfie videoer, men har siden udviklet sig til at fungere som et socialt medie.

Microsoft savner en konkurrent til Instagram, Snapchat og Facebook. Det nærmeste, Microsoft har, er Linkedin og Skype.

I givet fald vil TikTok være Microsofts tiende store opkøb i de seneste 20 år.

Mange er sikkert ikke klar over, at Linkedin er en del af Microsoft. (Foto: Greg Bulla / Unsplash)

Nogle af investeringerne har været en succes som f.eks. Skype eller Mojave – folkene bag spillet ”Minecraft” – mens andre har været en decideret fiasko.

Tænk blot på Microsofts overtagelse af Nokias mobiltelefoner i 2014. Det var et forsøg på at etablere Windows som et alternativ til iPhone og Android på smartphones, som aldrig lykkedes.

Et opkøb af TikTok vil det være dyreste nogensinde for Microsoft. Angiveligt skal prisen ligge på mellem 30 og 50 milliarder dollars – svarende til 192 og 310 mia. kroner.

Den vil så omfatte TikTok i USA, Canada, Australien og New Zealand, men ikke i Europa….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store iMac bliver stærkere