Øretelefoner bliver bare billige

Beatles er stadig nummer ét

(Foto: Skeeze / Pixabay)

For otte årtier siden – den 27. juli 1940 – lancerede bladet Billboard for første gang en officiel oversigt over de bedst sælgende plader på det amerikanske marked.

Dermed var hitlisterne opfundet, som siden da har plaget os hver eneste uge eller måned – bestemt også i Danmark.

Den allerførste single chart hos Billboard blev toppet af Tommy Dorsey med ”I’ll Never Smile Again”, der blev det første internationale sommerhit under anden verdenskrig.

(Infografik: Statista.com)

Siden da har Billboard udvidet med mange forskellige separate hitlister – for rock, pop, country, rhytm & blues, voksen musik, radio airplay – og vigtigst af alle – den berømte Billboard Hot 100. Sidstnævnte så dagens lys i 1958.

Gennem årene har mange forskellige kunstnere toppet Billboard listerne med tidens mest populære sange. Ingen har dog kunnet slå The Beatles.

De fire berømte herrer fra Liverpool har haft 20 nummer ét numre på Hot 100 listen. Tættest på er Mariah Carey med 19.

Her er den allerførste Billboard hitliste, der blev offentliggjort for 80 år siden. (Foto: Billboard)

Hun er vel den eneste stadig aktive kunstner, som kan må at overhale Beatles. Det kræver dog, at Carey får sig et nyt superhit.

Den anden kunne være Rihanna, men hun mangler stadig seks nummer ét hits for at nå John, Paul, George og Ringo.

Elvis Presley figurerer på en flot tredjeplads på den evige Billboard liste. Den placering opnåede Elvis næsten udelukkende fra hits, før Hot 100 listen blev opfundet….

Rihanna er nok den aktive kunstner, der har størst chance for at overhale Beatles med flest nummer ét hits på Billboards Hot-100. Med 14 af dem mangler Rihanna stadig seks for at indhente den legendariske britiske popgruppe fra 1960’erne. (Foto: Eva Rinaldi / Wikimedia)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner bliver bare billige