Nu bliver handsker rigtigt smarte

Apple Watch står stærkere end iPhone

I folks opmærksomhed og i Apples finanser er iPhone telefonerne klart de vigtigste. Uden smartphones ville Apple ikke være verdens mest værdifulde firma, og MacBook næppe være blevet så trendy som i dag.

iPhone er Apples motor, selvom nye tal viser, at Watch uret faktisk har en større dominans i markedet end både mobiltelefoner og laptops.

I fjerde kvartal af sidste år solgte Apple faktisk flere Watches end hele den schweiziske ur-industri armbåndsure. Otte millioner firkantede Apple ure mod 6,8 mio. Rolex, Breitling, Omega, Swatch, Breitling osv.

Dermed fik Apples topchef Tim Cook ret i sin prognose om, at Apple Watch ville blive det mest solgte armbåndsur på et eller andet tidspunkt i løbet af 2017.

(Grafik: Statista https://www.statista.com/chart/12878/apple-watch-vs-swiss-watches/)

Ifølge analysefirmaet Canalys mere end fordoblede Apple sit salg af ure i årets sidste tre måneder. Godt hjulpet på vej af den seneste Apples Watch Series 3 model. Totalt set solgte Apple 18 millioner ure sidste år.

Apples pludselig eksplosion i ursalg er også interessant, fordi Apple dermed har fået det store publikum til at glemme, at Watch faktisk ikke er særlig kønt og nærmest lidt klodset i sammenligning med konkurrenterne fra Android lejren.

Med andre ord køber den typiske bruger ikke Watch som en pyntegenstand, der kan vise klokken og lidt mere ? sådan som de klassiske urfabrikanter oplever det.

Folk må omsider have opdaget, hvad Apple Watch kan bedre i praktiske funktioner takket være det store antal app, man kan få til uret.

Tandpasta giganten Colgate er gået i samarbejde med Apple om en storstilet undersøgelse af børns tandbørstnings vaner. Registreringen foregår via Colgates nyeste tandbørste med Bluetooth, Apple Watch og en app på iPhone.

Apple Watch står desuden foran et endnu større globalt gennembrud ? nemlig som en del af sundhedssektoren.

Apple er i fuld gang med at skabe nye anvendelser af Watch ? f.eks. til at erstatte diabetikernes stik i fingeren med laserstråler, der måler blodsukker niveau uden blodbad.

Desuden kommer vi nok til at se Apple Watches som front-end værktøj til hele medicinal sektoren. Fra Colgate, der lader iPhone apps registrere børns tandpudsnings-vaner til lægers og hospitalers registrering af patienters sundhedsværdier via internet?.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver handsker rigtigt smarte