Facebook bekæmper Corona løgne

Apple på abonnement?

(Foto: S. Hermann & F. Richter / Pixabay)

Apple er noget nært verdensmester i at beskytte sin lukkede verden og holde folk til kun at bruge Apple ting som iPhone, iPad, Mac, AirPods, iCloud eller Apple Music.

Men det er åbenbart ikke nok. Apple-brugere skal også lokkes til at bruge de mange nye æble-relaterede services som f.eks. Arcade spil-universet eller Apple TV+ konkurrenten til Netflix.

Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg vil Apple fra oktober introducere en række forskellige abonnements-tjeneste, der formentlig skal hedde Apple One.

Oktober er valgt, fordi Apple gerne vil udnytte opmærksomheden omkring de nye iPhone 12 telefoner til at sælge abonnementerne ind.

iPhone 12, der er Apples første telefoner med 5G, skulle egentlig have haft premiere i september. Corona-krisen har dog skubbet alle Apples planer for efteråret.

typiske Apple brugere har flere hardware enheder fra samme fabrikant. Nu skal de lokkes til også at købe film, spil, musik og lagerløsninger fra Apple. (Foto: William Iven / Pixabay)

Apple tjener i dag lige så mange penge på sin Services division som på at sælge hardware som telefoner, computere, ure, øretelefoner og tablets.

Derfor er det vel oplagt at få folk til at købe Apple tjenesterne som en abonnements-pakke. Lidt i stil med, hvordan vi vælger tv-kanaler nu om dage.

Basis-pakken i Apple One vil sandsynligvis indeholde Apple Music og Apple TV+. Dyrere pakker får så Apple Arcade, Apple News+ og iCloud med.

Apple vil sigte mod familier med sine nye abonnements-pakker. De vil nemlig indeholder licenser til op til seks brugere til hver service.

Priserne på Apple One pakkerne – og om de også skal sælges i Danmark fra begyndelsen – får vi nok først klarhed over til oktober….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook bekæmper Corona løgne