Telia og Telenor gør klar til 5G

Apple får milliard bøde i Frankrig

Midt i al polemikken om Covid-19 virussen har Apple her til formiddag fået et ekstra chok. De franske konkurrence-myndigheder har idømt Apple en bøde på 1,23 milliarder dollars -ca. 8,4 mia. kroner – for overtrædelse af landets monopol lovgivning.

Det er den største straf, som Frankrigs L’Autorité de la Concurrence nogensinde har uddelt. Den drejer sig om ulovlige pris-aftaler om iPads, som Apple skal have lavet med sine to store distributører Tech Data og Ingram Micro. Formålet var, at prisen på iPads skulle holdes lige højt i Apples egne butikker og hos andre forhandlere.

”Det er den strengeste straf, som vi historisk set har givet en kommerciel virksomhed. Vi har taget Apples enorme størrelse med i betragtning i udmåling af bøden,” forklarer den franske myndigheds direktør Isabelle de Silva i et statement.

Apple er kommet i EU myndighedernes søgelys for sine forretnings-metoder (Foto: William Iven / Pixabay)

Også de to distributører skal betale store bøder for deres rolle i den illegale pris-aftale. Tech Data skal af med 84,7 mio. dollars og Ingram Micro med 69 millioner.

Apple er en blandt flere af Silicon Valleys giganter, der er kommet i søgelyset for deres forretnings-praksis i EU og flere europæiske lande. Apple slås f.eks. fortsat med en EU-Kommissionen, der mener, at Apple har betalt 14,5 milliarder dollars skat for lidt i Irland.

Desuden har Apple været involveret i en EU-dom, der kostede chip-fabrikanten Qualcomm en bøde på 1,23 mia. dollars for ulovlige konkurrence-aftaler. Desuden accepterede Apple sidste år at betale en efterskat på 571 mio. dollars i Frankrig….

(Indledningsfoto til artiklen: Niek Verlaan / Pixabay)

Apples populære iPhone har endnu ikke været hovedperson i en EU-dom. (Foto: Steve Buissinne / Pixabay)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Telia og Telenor gør klar til 5G