Er Qoobo fremtidens kæledyr?

AirPod kopi til halv pris

Apples trådløse AirPod øretelefoner er dejlige og dyre. Typisk for Apple. AirPod konkurrenter som Bose SoundSport Free eller Googles nye Pixel Buds er heller ikke ligefrem billige.

Derfor kommer det som en god nyhed, at man faktisk kan købe helt trådløs øretelefoner til en klart lavere pris. De nye hollandske Avanca Minim fås nemlig for 89 GBP eller ca. 750 kroner.

Avancas Minim øretelefoner passer både til iPhone og Android. De kan styres med stemme kommandoer via Apple Siri eller Google Assistant.

Øretelefonerne er smukt designet – helt uden dinglende ledninger – og skal holde samme lydkvalitet som sine dobbelt så dyre konkurrenter. Minim har sågar vundet en europæisk Red Dot Design award.

Avanca nyheden bruger CSR Bluetooth 4.2 og er fuldt kompatible med musik tjenester som Spotify, Deezer og Apple Music. Og vigtigt – modsat AirPods og Pixel Buds kan Minim bruges med både iPhones og Android telefoner.

Avanca Minim kan det samme som f.eks. Apples AirPods, men koster kun omkring det halve.

Avanca Minim True Wireless Earbuds har indbygget digital mikrofon med passiv støjreduktion, så man kan tale i håndfri telefon. De aktiveres med et enkelt tryk på højre øretelefon og kan såmænd også styres af ejerens stemme. Øretelefonerne er nemlig kompatible med både Apples Siri, Googles Assistent og Microsofts Cortana – dog ikke Amazons meget udbredte Alexa.

Med Minim følger en nydeligt designet ”dok” i form af et aluminiumsrør. Her kan man opbevare sine små ”ørepropper”, så de ikke bliver væk – og samtidig få dem opladet til en ekstra omgang spilletid på 12 timer….

Minim leveres i et praktisk transportrør af aluminium, der både fungerer som oplader og beskytter af de små øretelefoner.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er Qoobo fremtidens kæledyr?