Danmark ok sted at blive gammel

Polaroid tænder for lyden

Polaroid P4. (Foto: Polaroid)

For efterhånden mange år siden var Polaroid et stort navn i foto og solbriller.

Polaroids særprægede kameraer kunne fremkalde billederne selv og var populære til at tage små snapshots, som man stod med i hardcopy på print et minut senere.

Også professionelle fotografer brugte Polaroid bagstykker til deres kameraer. De var gode til at levere prøveskud, inden det endelige billede i fotostudiet blev taget.

Polaroid P3 ligner en ghetto blaster eller boobox i mindre format. (Foto: Polaroid)

 

I solbriller optræder det innovative firma fra USA’s østkyst stadigvæk. Når brilleglassene er ”polariserede”, har de været igennem en kemisk proces fra Polaroid.

Never mind. Det er længe siden, at vi har hørt og set noget til Polaroid. Selve firmaet gik konkurs for over tyve år siden, mens navnet blev opkøbt af smarte forretningsfolk.

Siden har vi set Polaroids navn optræde på så forskellige ting som floppydiske og dvd-skiver, batterier, smartphones og små bærbare printere. I 2021 kom også et Polaroid One kamera, der var digitalt, men kunne printe sine billeder selv.

Den lille P1 højttaler. (Foto: Polaroid)

Nu kommer så det næste udspil i et forsøg på at holde Polaroid navnet i live. Polaroid skifter fra billeder til lyd og lancerer fire bærbare Bluetooth højttalere.

Det er et kæmpe-marked, som Polaroid kaster sig ud i. Bærbar lyd er blevet hvermands eje i takt med udbredelsen af streamet musik på mobiltelefoner.

Omvendt er Polaroid bestemt ikke den eneste fabrikant, der har fået øje på den trend. Tværtimod er markedet overrendt af små Bluetooth højttalere i alle mulige design, prisklasser og lydkvaliteter.

Den sjove hjerteknap til højre kan sende en udvalgt melodi til ens hjertens kær. (Foto: Polaroid)

De ofte farverige bokse kan købes i elektronik-varehuse, telebutikker, supermarkeder, modeshops, souvenir-shops og naturligvis online.

Om Polaroid kan overleve i det heftigt ombejlede marked, kommer an på kvalitet, markedsføring og kvalitet.

De fire første Polaroid højttalere hedder ganske enkelt P1, P2, P3 og P4. De er farverige og sjove at se på, men de mangler avancerede features som f.eks. stemme-kontrol med Google Assistent.

Denne pige har modtaget en melodi fra en beundrer. (Foto: Polaroid)

Til gengæld er de tre større modeller forsynet med et lille LED-display, der danser i takt med musikken og kan sladre om bl.a. klokken og batteriets tilstand.

Endnu sjovere er, at Polaroid har oprettet sin egen internet radiostation. Den kræver, at man har Wi-Fi eller en mobil-forbindelse via en telefon med Polaroids Music app installeret.

Så kan man ved tryk på en enkelt hjerte-formet knap sende en melodi til ens elskede eller ny kæreste-kandidat. Forudsat naturligvis, at vedkommende også lytter til en Polaroid højttaler.

Her er den store P4 model med tre højttaler-enheder. (Foto: Polaroid)

Den mindste P1 model kalder Polaroid et ”æble med lyd i.” Den lille højttaler er vandtæt efter IPX5, så den kan tåle regnvejr og plask ved svømmepøl og strand. Med i bad eller bruser skal man nok ikke.

Polaroid P1 kan spille 10 timer på en opladning og parres med andre højttalere for at opnå en større lyd. Det samme kan dens tre større søskende. Parringen sker ved tryk på en enkelt knap.

P2 modellen er omtrent dobbelt så stor og bruger pladsen til en ekstra højttaler-enhed og et kraftigere batteri. Spilletiden på en opladning øges til 15 timer.

 

Polaroid P3 har samme grundlæggende design som P2, men kan spille højttalere og har fået en bærehåndtag i metal for at se dyrere ud.

Topmodellen hos Polaroid hedder P4. Den er på størrelse med en vandmelon og skal kunne spille en stue op med musik. Levetiden er også her 15 timer på en opladning.

Alle de nye Polaroid højttalere kommer i stærke farver og er forsynet med bærehåndtag og stropper, så de er nemme at transportere. Man kan bære dem om håndleddet eller placere dem på skulderen som i ghetto-blastere i gamle dage.

Priserne begynder ved 60 dollars – ca. 460 kroner – for den lille P1. Den større P2 koster 130 og P3 knap 190 dollars. Topmodellen P4 i sort eller gul skal man betale 290 dollars for eller ca. 2.200 kroner….

Polaroid P1. (Foto: Polaroid)

 

 

https://www.yankodesign.com/2022/09/22/polaroid-ventures-into-musical-lanes-with-colorful-bluetooth-speakers-that-make-an-impact/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark ok sted at blive gammel