Det sejeste Watch nogensinde (opd)

iPhone har vokseværk

(Foto: Apple)

Helt som forventet består den 14. generation af Apple iPhones af fire nye medlemmer. Den femte telefon i familien – den billige iPhone SE – bliver først fornyet til foråret.

iPhone mini er til gengæld udgået, så den nye standard iPhone 14 er den mindste med sin 6,1 tommers skærm. Den har så fået en ny storebror i skikkelse af iPhone 14 Plus. Ovenover svæver så de to dyre og avancerede iPhone Pro og Pro Max.

Når vi nu har fået afklaret familie-forholdene, kan vi gå over til, hvad de nye telefoner indeholder af kvaliteter. Man køber forhåbentligt ikke kun iPhones på deres gode navn,

I denne artikel koncentrerer jeg mig to mindste iPhone 14 modeller. Og små er måske ikke det rigtige ord. Den nye iPhone 14 kommer nemlig med et stort display på 6,7 tommer.

iPhone 14 og 14 Plus fås i disse fem farver. (Foto: Apple)

Skærm-størrelsen er da også den eneste forskel på de to. Ellers er indmaden og features det samme.

Begge må f.eks. nøjes med Apples A15 Bionic processor, der også sidder i sidste års iPhone 13. Sikkert for at holde priserne nede og holde afstand til Pro modellerne, der kommer med en nyere og stærkere A16 motor.

Den største nyhed i de to basis-iPhones er egentlig, at de kan kommunikere direkte med satellitter. Med andre ord kan de f.eks. anvendes til nødopkald, selvom man befinder sig uden for landets lov og ret. Langt fra det nærmeste Wi-Fi eller et brugbart mobilnet.

Desværre fungerer den spændende satellit-funktion kun i USA og Canada og er derfor ikke relevant for os i Danmark. I hvert fald ikke, før den engang udvides til Europa, eller man planlægger en rejse til Nordamerikas ørkener, skove eller uendelige kornmarker.

Man kan ikke se det udefra, men de to kameraer på iPhone 14 og 14 Plus har fået markante forbedringer i forhold til iPhone 13. (Foto: Apple)

Desuden rummer iPhone 14 og iPhone 14 Plus en ulykkes-alarm i stil med den, der også sidder i de nye Watch ure.

Den benytter kunstig intelligens og informationer fra sensorer som f.eks. et accelerometer til at bedømme, om brugeren er kommet ud for f.eks. et bil-uheld. I så fald ringer telefonen selv efter hjælp, når brugeren er bevidstløs og ikke reagerer på iPhonens spørgsmål.

Helt uefne er de ”gamle» A15 Bionic processorer dog ikke. Apple har nemlig optimeret dem i forhold til iPhone 13, så de bruger mindre strøm og har fået en bedre billed-optimering ved fotografering og video-optagelser.

Apple hævder således, at iPhone 14 kan køre i 20 timer på batteri, når man kigger på videofilm eller avancerede spil. iPhone 14 Plus klarer 26 timer, fordi telefonen rummer et større batteri.

De to kameraer på ryggen skal også have fået en modernisering i forhold til iPhone 13. De skal som de eneste på markedet kunne arbejde med Dolby Vision HDR i alle sammenhænge.

Et foto taget med den nye iPhone 14. (Foto: Apple)

 

Hovedobjektivet er på 12 megapixel har fået en større blænde-åbning på f/1.5 og større billedpunkter på sensoren, så kvaliteten af fotos og video bliver bedre under dårlig lysforhold.

Ultra vidvinklen på 12 MP er forsynet med en ny Photonic Engine, der skal give forbedrede optagelser ved selv lav belysning.

Endelig har selfie-skyderen på fronten, som Apple kalder TrueDepth, nu fået autofokus. Den kan f.eks. udnyttes til at tage gruppebilleder på større afstand end tidligere.

Begge telefoner er vandtætte efter IP68 standarden og koster henholdsvis 8.300 og 9.300 kroner – ikke ligefrem billigt.

De kan forudbestilles fra fredag den 9. september. Den nye iPhone 14 dukker op i butikkerne den 16. september, mens iPhone 14 Plus først kommer den 7. oktober….

Den spændende nye satellit kommunikation fungerer desværre kun i USA og Canada. (Foto: Apple)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det sejeste Watch nogensinde (opd)