Verdens hurtigste tastatur?

Bedre Apple lyd i øret

(Foto: Apple)

Der er gået næsten tre år, siden Apple lancerede sine første AirPods Pro øretelefoner. Det ske meget stille og uden den store armbevægelser, hvilket der slet ikke var nogen grund til.

AirPods Pro blev en bestseller, og Apple er i dag lige så dominerende i verden som i smarte ure. Markedsandelen ligger på omkring 40 procent.

Mange vil mene, at det efterhånden var tid til en generation af Apples dyreste øretelefoner, så de kom helt op på niveau med tidens mest fremtrædende rivaler.

Apple har gennemført opgraderingen meget forsigtigt. I hvert fald på ydersiden. AirPods Pro (Generation 2) er nemlig fuldstændig identisk i designet. Det er kun indenbords, der er sket ting og sager.

(Foto: Apple)

Først og fremmest er AirPods Pro udstyret med den ny-udviklede H2 processor, der skal forbedre lydkvaliteten mærkbart. Det sker bl.a. ved at introducere tre-dimensionel Spatial Audio.

Samtidig er øretelefonernes strømforbrug sænket, så AirPods Pro kan køre hele 33 procent længere på en batteri-opladning.

I praksis skal de nye ”earbuds” kunne køre i seks timer. Husker man at lægge dem i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, øges spilletiden til 30 timer uden stikkontakt.

Indenbords sidder også helt nye drivere – små højttaler-enheder – og en ny forstærker med stor dynamik.

AirPods Pro har fået en bedre betjening via touch-paneler på ”pinden.” (Foto: Apple)

Øretelefonerne har desuden to stråle-formede mikrofoner og en ny indvendig mikrofon, der er vigtige i forbindelse med både klar stemme ved håndfri telefon-samtaler og i forbindelse med Apples nye aktive støjreduktion (ANC).

Det har bl.a. et Adaptive Transparent filter, der lader mere eller mindre af omgivelsernes slippe igennem til AirPods Pro brugerens ører.

Det nye ANC arbejder sammen med f.eks. et nyt accelerometer, der tænder for øretelefonerne ved f.eks. bevægelse eller stemme-genkendelse.

Dertil kommer det seneste nye Bluetooth 5.3, en hud-detektor og en forbedret equalizer. Både øretelefoner og tilhørende bæreæske er vandtætte efter IPX4, hvilket betyder, at de kan tåle sved og lidt regnvejr.

Den nye bæreæske kan oplades både via MagSafe, Qi trådløs og Apple Lightning kabel. Den har også indbygget ”find mig” højttaler. (Foto: Apple)

Selve bæreæsken skal også have nogle ord med på vejen. Den er nemlig forsynet med sin egen U1 processor, som gør det muligt at lade op på hele tre måder:

Først og fremmest kan det ske med Apples egen magnetiske MagSafe system, trådløst via Qi-ladere eller over kabel med Lightning stik. USB-C, som EU foreskriver, er tilsyneladende ikke standard endnu.

Dertil kommer, at bæreæsken har sin egen lille højttaler indbygget. Den kan bruges, når man ikke kan finde æsken. Så kan man trådløst sende et ”hvor er du” signal og lade æsken svare med et tydeligt lydsignal.

AirPods Pro stiger en smule i pris og skal koste 2.300 kroner. Forudbestilling åbner i morgen fredag den 9. september. I danske butikker lander de nye AirPods Pro fredag den 23. september….

Man kan gøre bæreæsken mere personlig ved at forsyne dem med Memojis, Animojis og en række originale Apple klistermærker. (Foto: Apple)

Bæreæsken til AirPods Pro er forsynet med en praktisk bærerem. (Foto: Apple)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens hurtigste tastatur?