Polestars ny el-SUV kommer om to uger

Tag en stor skærm i lommen (opd)

(Foto: Lenovo)

Opdateret) Hører du til dem, der synes, at en smartphone eller tablet er for lille at kigge på, når du er ude at rejse eller f.eks. kører i tog, har Lenovo måske en løsning på vej.

Den store kinesiske pc-fabrikant har nemlig udviklet de spændende T1 briller, der sender to store virtuelle skærme op lige foran brugerens øjne.

Det eneste, man skal gøre, er at forbinde Lenovo T1 med en smartphone, pc eller tablet. Eneste krav er et USB-C stik, hvilket udelukker iPhones, medmindre man ofrer penge på en adapter mellem Lightning og USB.

(Foto: Lenovo)

Brillerne benytter moderne Micro-OLED teknologi i sine to skærme, der viser billeder i Full HD kvalitet og med 60 Hz opdatering i sekundet. Kontrasten er på 10.000:1, så skærmen står skarpt selv under dårlige lysforhold.

Brillerne er batteri-drevne og skal indeholde højttalere i Hi-Fi kvalitet i stellet. Det gør Lenovo T1 oplagte til computerspil, som man kan have med på farten på sine helt private skærme.

Det er Lenovo udmærket klar over. I sit promotion-materiale til T1 brillerne fortæller pc-giganten, at det globale marked for mobile spil vokser med 11,5 procent om året og vil nå en værdi af 153 milliarder dollars – over 1,1 billion kroner – i 2027.

(Foto: Lenovo)

Endnu hurtigere stiger mobil video- og tv-streaming. Nemlig med 18,1 procent om året og en omsætning på 972 milliarder dollars – ca. 7,3 billion kroner – i 2030.

Lenovo understreger, at man har arbejdet tæt sammen med brille-designere, da man udviklede T1. Det betyder bl.a, at stellet kan tilpasses de fleste hovedstørrelser og -former. Det samme gælder placering af højttalerlyden i forhold til bærerens kranie og ører. Desuden medfølger flere størrelser næse-klips.

Til sidst skal lige nævnes, at T1 brillerne skal kunne fås med optiker-glas, så de passer til både nær- og langsynede plus dem med bygningsfejl.

I Kina kaldes Lenovo nyheden Yoga Glasses, og det er også her, hvor brillerne kan købes som det første sted. Det sker inden jul, mens resten af verden må vente til 2023. Priserne offentliggøres senere….

(Foto: Lenovo)

(Foto: Lenovo)

(Foto: Lenovo)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polestars ny el-SUV kommer om to uger