Køleskab efter humør

Leica helt tæt på væggen

(Foto: Leica)

Et af verdens mest kendte fotofabrikanter – tyske Leica – kaster sig nu ud i et af de stærkest ombejlede områder af projektor markedet – de såkaldte UST’ere.

De tre bogstaver star for Ultra Short Throw og dækker over projektorer, som kan sende deres tv- og video-billeder op i stort format, selvom de står meget tæt på en væg eller det benyttede lærred. I Leicas tilfælde bare 15 centimeter.

Leica kommer til at slås direkte med kapaciteter som Sony, Samsung Epson eller HiSense om at lokke kunderne til, men mener at have et godt forspring.

UST projektorer kræver nemlig meget præcise optikker for at kunne blæse et firkantet billede op nærmest lodret uden forvrængninger.

(Foto: Leica)

Her er netop Leica på hjemmebane med erfaringer fra sine berømte objektiver og mikroskoper. I den nye Cine 1 projektor sidder en professionel Leica Summicron linse med flere asfæriske elementer.

Cine 1 bruger en tre-dobbelt RGB-laser til at smide billederne op. Den skal være så lysstærk og præcis, at billedet på væggen eller lærredet står bedre end på selv dyre 4K tv med store OLED-skærme – hævder Leica.

Laserne har en levetid på mindst 25.000 timer, og projektoren bruger betydeligt mindre strøm end store tv-apparater. Et ikke uvigtigt argument i disse tider, hvor energi-priserne stiger med raketfart.

Leicas nye projektor fås i to udgaver. Den ene har 2.100 lumens i lysstyrke på 80 tommer og skal placeres 15 centimeter fra sin billedflade. Den anden er på 2.500 lumens og 100 tommer. Den skal stå ret præcist 30 centimeter ud fra væggen.

Naturligvis sælger Leica også de tilhørende lærreder, så køberne får den optimale effekt. De er fremstillet af et såkaldt ALR-materiale, der er i stand til at reflektere al uønsket lys.

Cine 1 rummer både en klassisk tv-tuner med pay-tv mulighed og en VIDAA chip til smart tv, så projektoren kan bruges til direkte streamet video. Desuden kan den kobles på spillekonsoller, harddiske og Blue-ray afspiller via sine USB- og HDMI-stik.

I den forbindelse er god lyd en vigtig detalje. Derfor har Leica integreret fire højttaler-enheder med Dolby Atmos surround sound i sin Cine 1 boks.

Som alt andet hos Leica betaler man dyrt for den høje kvalitet. Cine 1 til 80 tommer koster 6.900 dollars eller ca. 52.000 kroner, mens man skal betale 7.900 dollars – 60.000 kroner – for 100 tommers versionen. Cine 1 vil blive solgt i Europa fra første kvartal 2023….

(Foto: Leica)

(Foto: Leica)

(Foto: Leica)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køleskab efter humør