EU vil forlænge mobilers liv

Store kræfter i små klæder

(Foto: Sony)

Da Sony præsenterede sit suveræne Xperia 1 IV flagskib i foråret, var der en del af os, som håbede, at Sony kunne bringe den kvalitet ned i mindre pris og ikke mindst til en lavere pris.

Sony viser nu, at man mestrer den tryllekunst. Japanernes nye Xperia 5 IV er den eneste ”lille” mobiltelefon med både kræfter og foto-evner som de større rivalers.

Med en pris på 8.000 kroner er den nye Sony bestemt ikke billig. Men den koster mindre end mange andre toptelefoner, og så fylder den først og fremmest mindre i hånd og lomme.

Xperia 5 IV måler nemlig kun 156 gange 67 gange 8,2 millimeter og kommer med et 6,1 tommers display. Det er småt efter tidens standard, hvor skærme helst skal være 6,7 tommer store.

Sony er med sin 6.1 tommers skærm er en af de få “små” telefoner med samme topydelse som de store og mindre handy rivaler. (Foto: Sony)

I den nye Sony er der tale om et OLED display, der viser billeder i 21:9 bredformat og i Full HD+ kvalitet. Displayet skal være 50 procent mere lysstærkt end forgængerens, og det ligger nu beskyttet bag ridsefast Corning Gorilla Victus glas.

Skærmen er med sin 120 Hz billed-opdatering rigtig fin til computer-spil og video-film, der vises helt uden hak undervejs. Well – det kan man vel også forlange i en mobil til denne pris.

Motoren er den samme Snapdragon 8 Gen 1 fra Qualcomm, der også sidder i storebror Xperia 1 IV. Det placerer Sony nyheden på niveau med f.eks. topmodellerne fra Samsung, OnePlus og Motorola, når det gælder råstyrke og hastighed.

Telefonen er født med 8 GB RAM og 128 GB lager. Ikke imponerende, men som noget efterhånden ret usædvanligt for topmobiler kan udvide med microSD hukommelseskort.

Her ses de tre ret diskrete farver, man kan købe Experia 5 IV i. (Foto: Sony)

Desuden har Sony indbygget et 3,5 mm stik til ”hørebøffer”. Man er vel Hi-Fi fabrikant, hører man næsten Sony hviske, og langt fra alle audio-entusiaster synes, at trådløse øre- og hovedtelefoner spiller lige så godt som den med kabel på.

Alle fire kameraer på den nye Xperia 5 IV har 12 megapixel billedsensorer. Af egen avl, fordi Sony er en af verdens største fabrikanter af kameraer til andres mobiltelefoner.

Objektiverne skal indeholde både elementer og knowhow fra Sonys professionelle Alpha fotokameraer. Derfor skal det ikke være nødvendigt at deltage i kapløbet om flest pixels i hvert objektiv, som mange konkurrenter udkæmper.

Både hovedlinse, ultra vidvinkel, tele og selfie-skyderen på fronten rummer 12 MP sensorer.  Selv sidstnævnte skal gøre det muligt at gennemføre videomøder i 4K kvalitet med HDR og under dårlige lysforhold.

Brugerne har adgang til avancerede foto-features som Eye AF og ”object tracking”, der fungerer på alle tre objektiver på telefonens ryg.

Folk, der kan lide slow-motion scener som i ”Matrix” filmene kan kopiere den med 4K video-optagelser og 120 billeder i sekunder (fps).

Man kan sågar bruge telefonen til live-streaming I høj kvalitet ved hjælp af den indbyggede Videography Pro app.

Med andre ord er Sony Xperia 5 IV en mobil, der især vil tiltale dem, som eksperimenterer med seriøs fotografi, videofilm og lydoptagelser.

Den nye Xperia 5 IV er som skræddersyet til dem, der laver egne video- og/eller lyd-indspilninger med deres mobil. (Foto: Sony)

Det kunne f.eks. være podcastere og folk, som producerer egne videoer til Instagram, TikTok eller YouTube.

Dertil kommer, at telefonen kan bruges som professional optager af stemmer og akustiske instrumenter. Man kan sågar arbejde med fler-spors indspilninger på selve mobilen, inden man sende lydfilerne videre op til lagring i skyen.

Endelig skal nævnes, at Xperia 5 IV har fået et batteri på 5.000 mAh. Det kan oplades trådløst, men for mange er det nok vigtigere, at batteriet kan fyldes op til 50 procent på en halv time.

Sony nyheden er vandtæt efter IP65/68 specifikationerne og fås i farverne sort, grøn og ecru-hvid. Prisen bliver 7.999 kroner.

Telefonen kommer i danske butikker i begyndelsen af oktober, men kan fra midten af september forudbestilles som del af et intro-tilbud. Her vil man få et sæt Sony LinkBuds S øretelefoner med i prisen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EU vil forlænge mobilers liv