Ekstra lyd til spillene

Projektor til mange ting

(Foto: XGIMI)

De fleste fabrikanter af video-projektorer forsøger enten at gøre deres produkter så små og kompakte som muligt eller giver dem mulighed for at blæse billederne stort op, selvom de kun står få centimeter fra væggen.

En tredje trend går i retning af at designe projektorer, der kan bruges til flere formål. I tilfældet Magic Lamp fra XGIMI er det både som loftslampe og som surround sound lydsystem.

Den kinesiske fabrikant præsentere Magic Lamp på den store IFA 2022 udstilling i Berlin, som åbner senere på ugen. Hvornår den alsidige projektor kan købes, er XGIMI til gengæld tavs omkring.

Oppe i loftet kan nyheden fungere både som video-projektor, loftlampe og som surround højttaler til ens streamede musik. (Foto: XGIMI)

Lampe-delen af Magic Lamp bruger 176 små LED-lamper, der er er gemt bag en halv-gennemsigtig plade. Lyset kan styres trådløst via en medfølgende app i både styrke og farve-temperatur. Desuden kan det blå lys filtreres fra, så brugernes øjne bliver skånet.

Projektor-sektionen kan levere et 120 tommers billede fra en afstand på kun 1,86 meter. Det sker med 1.200 ANSI lysstyrke, og man kan justere enheden både i til siderne og op og ned.

Da Magic Lamp placeres i loftet, er risikoen meget lille for, at toppen af en persons hoved eller hele personens skikkelse kommer med på billedet.

Indendørs sidder en MediaTek Smart Display processorer med Mali grafik og kunstig intelligens (AI). Den assisteres af 4 GB RAM og 32 GB lager.

Lydsiden håndteres af to rundstrålende højttalere på hver otte watt og en subwoofer på 12 watt. Lyden kommer fra det amerikanske Hi-Fi mærke Harman Kardon, der også sikrer adgang til at få surround sound fra Dolby Audio og DTS Virtual X.

XGIMI Magic Lamp er beregnet til at få streamet sine billeder og lyd trådløst via Wi-Fi eller Bluetooth. Det betyder, at nyheden også kan fungere som smart loft-højttaler til f.eks. musikken fra Spotify. Alternativt rummer Magic Lamp dog også en enkelt USB 2.0 port.

Endelig skal jeg huske at nævne, at XGIMI enheden kan fungere som et audio-visuelt vækkeur om morgenen eller som fald-i-søvn hjælper om aftenen. Det styres via en app på mobilen eller ved at tale direkte til Magic Lamp. Projektoren reagerer nemlig også på stemme-kommandoer fra Google assistent.

I Kina sælges den smarte projektor for 7.999 yuan, hvilket svarer til godt 9.000 kroner. Når den kommer til Danmark, bliver den nok noget dyrere på grund af EU’s import-told og vores høje moms….

(Foto: XGIMI)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstra lyd til spillene