Ny Mini er i spil

Amazon dominerer i bøger

(Foto: Tumisu / Pixabay)

Her i Danmark har vi hørt råbet ”ulven kommer, ulven kommer” i efterhånden adskillige år, men ulven har indtil videre holdt sig borte. I hvert fald den, der handler om online-indkøb og fremtiden for den danske bogbranche.

Sidste år hed det sig ellers, at nu stod Amazon og bankede på ved den danske grænse. Det var lige sket i Sverige og Holland, men verdens største online varehus og boghandel har indtil videre navigeret uden om det lille danske marked.

Det betyder naturligvis ikke, at danske boghandlere og forlag ignorerer Amazon. Truslen hænger fortsat over vores lille land, og når man ser de seneste nye tal fra analyse-firmaet Statista forstår man godt hvorfora

Ifølge analytikerne har 71 procent af alle briter således købt en bog fra Amazon i de seneste 12 måneder.

Det er den højeste markedsandel i verden, men USA, Italien og Tyskland følger lige efter med henholdsvis 67, 66 og 62 procent.

(Infografik: Statista.com)

Andre online boghandlere har dog også fortsat en god chance i forhold til kæmpen Amazon. I Schweiz er det f.eks. Ex Libris, i Østrig Thalia og i Danmark Saxo. Det ses også af Statistas hitliste.

Hvornår Amazon omsider dukker op med en dansk afdeling, har der været meget tavshed omkring på det seneste. Det betyder enten, at premieren er tæt på eller, at lanceringen er blevet udskudt.

Da Amazon åbnede i Sverige sidste år, hed det i job-opslaget til en markedsleder, at vedkommende også skulle kigge på ekspansion til Danmark, Norge og Finland.

Skulle Amazon dukkede op hertillands inden længe, vil det i øvrigt ikke kun få betydning for danske boghandlere.

Amazon sælger jo alt lige fra iPhones, legetøj og vitaminpiller til telte og madvarer….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Mini er i spil