Nu kan du betale for Snapchat

Et Rolex i skjorte-ærmet

(Foto: Creamy Patina)

Hvis du ikke lige har råd til en ægte Rolex på håndleddet, kan du måske nøjes med et par mindre ure som smart manchet-knapper.

Det er i hvert fald ideen med den nye Wilsdorf Collection fra Creamy Patina, som ligner noget, der er taget direkte ud af en James Bond film.

007’s armbåndsure var ofte så komplicerede, at man knap nok kunne læse på dem, hvad klokken er.

I stedet indeholdt super-agentens ure f.eks. en maskinpistol i mini-udgave eller kunne fungere som en telefon-jammer, der gjorde det umuligt at tale i mobil i nærheden af 007.

(Animation: Creamy Patina)

 

De nye Wilsdorf ure – eller rettere manchet-knapper – kan sagtens vise tiden. Da man som regel har to ærmer på sin skjorte, kunne man f.eks. lade dem vise klokken i to forskellige tidszoner.

De små nyheder er meget detaljerede. De er bygget i rustfrit stål med mineral glas over urskiven. Indendør sidder et originalt Seiko quartz urværk og et lille knap-batteri, der er let at udskifte.

I det ydre har man fire forskellige design at vælge imellem:

Det ene er Cufftona, der er en mini-udgave af skuespilleren Paul Newmans berømte Daytona.

(Foto: Creamy Patina)

Cuffgauss er kopieret efter Rolex Milgauss modellen, som er et ur, der kan modstå stærk magnetisk stråling.

Endelig er Cuffmariner tydeligt inspireret af Rolex Submariner, mens Cuffany spiller på samarbejdet mellem Rolex og juveler-firmaet Tiffany & Co, om Oyster Perpetual uret.

Creamy Patina oplyser, at Wilsdorf Collection henvender sig til tre typer mennesker:

Den ene er ur-entusiaster, som gerne vil udstille deres kærlighed på deres skjorte-manchetter. Helt bogstaveligt.

 

Den anden er folk, som gerne vil eje et rigtigt Rolex, men ikke har råd. Og den tredje er manchet-knappe freaks, der vil have noget usædvanligt for enden af deres skjorteærmer.

Fabrikanten henter i øjeblikket med stor succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb næsten overtegnet 20 gange.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et sæt til sig selv til favørpriser, der begynder ved 72 britiske pund eller ca. 640 kroner.

Levering ventes at ske i november, så de tidsfokuserede manchet-knapper kunne være en idé til julegave….

(Foto: Creamy Patina)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan du betale for Snapchat