Messenger får kryptering

Øretelefonerne elsker sol

(Foto: Urbanista)

De fleste fabrikanter af trådløse øretelefoner har travlt med at reklamere med, hvor langt tid deres ”buds” kan spille musik uden at få tilført ny energi fra en stikkontakt. Det er ofte imponerende mange timer.

Der nye Phoenix øretelefoner fra svenske Urbanista er anderledes. De kan nemlig spille teoretisk uendeligt længe, bare der er solskin omkring dem.

Urbanista har nemlig anbragt solceller på øretelefonernes bæreæske. Powerfoyle cellerne er så følsomme, at de kan opsamle sol-energi nok i løbet af dagen til at holde musikken i ørerne køre hele natten igennem.

Skulle det alligevel knibe på en regnfuld og grå dag, kan man alternativt bruge en stærkt lysende lampe til at lade Phoenix op. Og skulle det gå helt galt, er bæreæsken forsynet med et USB-C stik til en traditionel ladeblok.

Ideen med solceller til øretelefoner har jeg ikke set før, så Urbanista skal i hvert fald have ros for sin gode idé.

(Foto: Urbanista)

Til gengæld kan jeg ikke uddele hverken ros eller ris til selve øretelefonerne. De kommer først på markedet om et par måneder, så der har ikke været mulighed for en lyttetest.

Ud fra de tørre specifikationer ser Urbanista Phoenix ud til at være ret gennemsnitlige for en moderne øretelefon. Måske også lige bortset fra prisen.

149 dollars eller ca. 1.100 kroner er faktisk billigt for et sæt trådløse øretelefoner med indbygget aktiv støjreduktion (ANC) og specielt støj-fortrængende mikrofoner.

Designet af Phoenix øretelefoner ligger tæt op ad Apples AirPods, som efterhånden er blevet markedets mest udbredte.

Urbanista medleverer ørepropper af silikone i forskellige størrelser. Øretelefonerne er IPX4 godkendte, så de kan tåle regnvejr og sved. Desuden kan de betjenes både via touch-felter på selve øretelefonen, med stemmen via Google Assistent eller over den medfølgende app.

Skulle man ikke have permanent sol til rådighed som på denne lørdag i Danmarks hovedstad, kan det vel være godt at vide, at Urbanista Phoenix kan køre otte timer på en batteri-opladning.
Lægger man øretelefonerne i bæreæsken, når de ikke er i brug, bliver det til hele 40 timer. Det er flot selv uden solstråler.

Bæreæsken er større end normalt, men der skal også være plads til solcellerne. (Foto: Urbanista)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Messenger får kryptering