Vov – sikke en nyhed

Her er den smarte kontaktlinse

(Foto: Mojo Vision)

Google prøvede at udvikle en intelligent kontaktlinse, men måtte opgive for flere år siden. Andre har også forsøgt, men tilsyneladende er der kun én, der nærmer sig succes.

Det er amerikanske Mojo Vision, der har forvandlet science fiction til realitet. Ikke kun har Mojo en fungerende prototype. Selskabets direktør Drew Perkins går til dagligt rundt med en smart kontaktlinse i øjet.

Mojo Lens indeholder bl.a. en lillebitte printplade, der indeholder sensorer, forstærker, batteri og radio, så den kan kommunikere via Bluetooth med en smartphone app.

Linserne indeholder sågar også accelerometer, gyroskop og magnetometer, der holder linserne stabilt på plads.

(Foto: Mojo Vision)

Dertil kommer et lille display, som bliver den vigtigste attraktion i den første udgave af Mojo Lens.

Ligesom smarte briller skal man jo kunne indstille sine fremtidige kontaktlinser i styrke og måske også farve, så de kan fungere som solbriller.

Optiske forandringer af kontaktlinsen er fortsat fremtidsmusik. Det er muligheden for at få sende f.eks. landkort til navigation, vigtige skærmbilleder og videomøder så tæt på brugerens øjne som aldrig før.

Mojo Lens bæreren kan fortsat se, som han eller hun plejer via et sæt kontaktlinser. Nyheden ligger i, at vedkommende samtidig kan få tilsendt vigtige informationer meget personligt.

(Foto: Mojo Vision)

Hidtil har det kun ladet sig tilnærmelsesvis gøre, hvis man brugte et sæt ret klodsede specialbriller.

De fremstilles af bl.a. Brother og Epson i Japan, hvor de bl.a. anvendes af samlebånds-arbejdere til at finde de rigtige komponenter eller servicefolk, som har en side fra en manual lige foran øjnene, når de reparerer f.eks. en motor.

Mojo Vision ser Augmented Reality (AR) som næste store trin for den smarte kontaktlinse. Her kan bæreren f.eks. se simulerede billeder af sig selv med forskelligt make-up, frisurer eller tøj på den minimale skærm.

Den slags kendes allerede fra det sociale medie Snapchats Snap Spectacles briller. Også Apple og Meta – Facebook – udvikler på AR briller.

Al elektronikken sidder rundt i udkanten af kontaktlinsen. (Foto: Mojo Vision)

Ingen af dem er dog nær så smarte og intime som Mojo Lens, der – om alt går vel – skal komme på markedet om tre-fire år.

Selve displayet i Mojos kontaktlinser er verdens mindste og tætteste micro-LED skærm. Den måler kun en halv millimeter i diagonal men pakker 14.000 pixels og billedpunkter pr. tomme. Utroligt.

Den integrerede radio-sender og -modtager har Mojo også selv udviklet. Den arbejder på 5 GHz frekvensen og kan trådløst streame indhold til kontaktlinsen og hente data fra sensorerne den modsatte vej.

Skærmen kan læses p både dagslys og selv, hvis man lukker øjnene, hævder fabrikanten. Det lyder lidt uhyggeligt, at ting, der sker inde i ens øje, når man sover, kan registreres videre og f.eks. sendes til en computer-

Betjeningen kan foregå via en app på mobilen, men meget smartere også gennem øjets bevægelser:

Man kan f.eks. skifte skærm-billede ved at blinke med øjet, eller man lader indholdet bestemme af, hvad brugerens øje kigger på.

I marketing-sammenhæng kunne det betyde, at web-siden med informationer og pris på et bestemt produkt kan kaldes frem, når en Mojo Lens bærer har kigget på det i et butiksvindue i et par sekunder.

Jeg kommer til at tænke på Batman og hans radar-syn, mens jeg skriver om disse kontaktlinser. Hvad gør I….

(Foto: Mojo Vision)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vov – sikke en nyhed