Chromebook salget styrtdykker

Sæt kamera på din fiskestang

(Foto: Wor.my)

De fleste lystfiskere vil gerne prale af deres fangster. De stiller straks op til fotografering eller selfie-skydning, når de har hevet en fin fangst i land.

Problemet er bare, at billederne typisk bliver taget, når fisken er stendød, og fiskeren kan holde den i sin favn eller lade sin højde sammenlignes med fangstens længde.

Ville det ikke være meget bedre, hvis man kunne tage de billeder, mens kampen med fisken foregik. Til lands og til vands. På foto eller video?

(Foto: Wor.my)

Designeren Szabolcs Nemeth står bag wor.my, der er den første fiskestang med integreret beslag til et action-kamera som f.eks. GoPro Hero 3 til 10 eller DJI Osmo Action.

Begge kameraer er vandtætte eller fås med æsker, der er det. På den måde kan dykkere tage fiskestangen med under vand og f.eks. optage jagten på deres bytte.

Selve fiskestangen er kun 25 centimeter, men kan udvides til 60 cm. Det er stadig kort, men formentlig vil en meget længere stang ikke kunne bære ekstra-vægten af et kamera.

Den lille stang har selvfølgelig også den fordel, at den er nemmere at tage med ud i vandet, og den ikke fylder så meget som normalt i bagagen.

(Foto: Wor.my)

Wor.my stængerne er fremstillet af en blanding af materialer: Rustfrit stål til selve stangen, kork til håndgrebet og kulfiber-forstærket plastik til placering af hjulet. Stangen bruger et SR60 hjul, der er fremstillet af plastik, rustfrit stål og aluminium.

Wor.my sælges i tre forskellige versioner – Dive Pack, Spin Pack og Cast Pack. Det er nærmest selvforklarende, hvor de varianter er bedst til hver for sig.

Fabrikanten forsøger i øjeblikket at hente kapital til en storproduktion af fiskestangen via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et eksemplar af wor.my til særpriser, der begynder ved 69 dollars for dykker-udgaven inklusive hjul. Det svarer til ca.   kroner. Et Spin Pack koster 89 dollars og Cast Pack 99 dollars….

(Foto: Wor.my)

(Foto: Wor.my)

(Foto: Wor.my)

(Foto: Wor.my)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chromebook salget styrtdykker