Termokruset er rigtig smart

Ingen iPhone 14 mini i år

(Foto: Apple)

Ikke alt, hvad Apple rører ved, er tilsyneladende en bestseller. Den succesrige fabrikant fra Cupertino star også for en fiasko engang imellem.

Den næste af slagsen vil vi se den 13. september, når Apple lancerer sine nye iPhone 14 telefoner. De kommer uden en ny iPhone mini model.

I stedet må Apple fans nøjes med iPhone 14, iPhone 14 Max, iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max.

Kun de to Pro modeller vil blive udstyret med Apples seneste nye A16 processor. De får også et nyt display-design, hurtigere skærm-opdatering på 120 Hz, og de kan optage video i 8K kvalitet.

De to ikke-Pro varianter bliver stort set uændrede i forhold til de nuværende iPhone 13. De får således kun den gamle A15 motor fra sidste år. iPhone 14 Max ventes dog at komme med den større 6,7 tommers skærm fra iPhone 13 Pro Max.

Årsagen til, at Apple dropper mini-modellen, har været kendt længe. Hverken den første iPhone 12 mini eller efterfølgeren iPhone 13 har solgt tilfredsstillende.

Publikum gider åbenbart ikke de små Apple telefoner. Derfor vil der ikke komme en ny iPhone 14 mini til september. (Foto: Apple)

Apple vil i stedet fokusere på telefoner, der fylder op i pengekassen. Det er helt klart de større udgaver. Det gælder også i Danmark, hvor den dyre Pro Max variant sælger bedre end sine mindre søskende.

Da Apple lancerede iPhone 12 mini med 5,4 tommers skærm i 2020, var det med ønsket om at charmere en ny købergruppe, som foretrækker mindre og billigere smartphones.

Lanceringen af iPhone 12 mini var en katastrofe lige fra begyndelsen: To måneder efter, at telefonen var kommet i butikkerne, stod den kun for seks procent af iPhone-salget i verden.

Bedre gik det ikke sidste år, hvor Apple forsøgte sig med iPhone 13 mini med forbedrede specifikationer. Den nye mini udgjorde kun tre procent af de solgte iPhones.

Apple vil ikke risikere nok en katastrofe og har derfor droppet planerne om en iPhone 14 mini. Der er åbenbart ikke marked for en relativt lille telefon, hvilket man også ser hos Android.

Her har næsten alle nye modeller store skærme på 6,5 tommer og derover – selv i lavere prisklasser. Kun ASUS’ helt nye Zenfone 9 er en behagelig undtagelse….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Termokruset er rigtig smart