Dansk film-streamer åbnet for alle

Zenfone 9 er lille og stærk

(Foto: ASUS)

ASUS er en af de få fabrikanter, der stadig tror på relativt små mobiltelefoner og ikke følger med resten af banden i et konstant kapløb om stadig større skærme.

En ny smartphone model med topklasse specifikationer, men et display på bare 5,9 tommer er en absolut sjældenhed. Det gør dog ikke den nye ASUS Zenfone 9 spor dårligere. Mange vil sige tværtimod.

AMOLED-skærmen er i Full HD+ på 2.400 gange 1.020 punkter. Med 120 Hz er displayet hurtigt og derfor godt til computerspil og video.

(Foto: ASUS)

Den lille skærm betyder desuden, at vægten er på beskedne 169 gram. Det til trods for, at der er  kommet en meget kraftigere motor ombord end i forgængeren og nok så vigtigt – et langt bedre kamera.

Zenfone 9 er udstyret med Qualcomms seneste nye Snapdragon 8+ Gen 1 processor, der også sidder i mange andre af efterårets nye top-mobiler fra f.eks. OnePlus, Samsung, Xiaomi, Motorola og Vivo. Et stort fremskridt i forhold til Zenfone 8’s lidt gamle Snapdragon 888,

ASUS har også ofret velplacerede penge på bedre kameraer: Nu er hoved-linsen med Sonys IMX766 sensor, der har en pixel-størrelse på 1 um og 50 megapixel, Det giver bl.a. mere skarpe billeder under dårlige lysforhold.

Med sin 5,9 tommers skærm er Zenfone 9 så lille, at den finder plads i langt de fleste lommer. (Foto: ASUS)

 

Zenfone 9 har kun to kameraer på ryggen, hvilket mange vil mene er lidt småt i den prisklasse. Selv langt billigere mobiler har tre eller fire.

Det er lidt af en religiøs diskussion, men jeg kan da fortælle, at det ekstra kamera på ryggen er en super-vidvinkel på 12 megapixel. Præcist det samme som selfie skyderen på fronten.

At ASUS vil lege med blandt fotografernes favoritter, kan man dog se i, at Zenfone 9 rummer en ny seks-akset stabilisator. Den skal kunne foretage korrektioner på plus/mius tre grader, uden at det giver forstyrrelser i billedet.

Hovedkameraet er langt bedre end på forgængeren, men kun to kameraer på en mobil til tæt på 6.000 kroner vil de fleste nok så synes er lidt magert. (Foto: ASUS)

I praksis burde denne gimmick gøre det lettere at lave rolige billige og rystefrie videoer. Sidstnævnte med op til 8K i opløsning.

Ligesom Apple vender ASUS nu tilbage til flade hjørner på sin telefon. Det giver mere plads til interne komponenter inklusive et større batteri på 4.300 mAh og mere materiale til køling af komponenterne.

Batteriet kan lades op med 30 watt ”Hypercharge”, som ASUS hævder er den hurtigste på mobiler under seks tommer. Well – der er jo heller så mange hernede i dette område.

Som tilbehør fås et smart magnet beslag med sikkerheds-line til at anbringe telefonen på rygsækkens skulderrem. (Foto: ASUS)

Lidt mere usædvanligt er, at ASUS har taget fingeraftryks-skanneren ud af displayet og flyttet den ned i tænd/sluk knappen. En idé, der minder om ældre iPhones.

ASUS kalder nu knappen for ”ZenTouch”, og den kan meget mere end tænde og slukke eller identificere sin bruger:

Via ZenTouch kan man f.eks. lynhurtigt skifte mellem to apps. Ved at stryge nedad på knappen får notifikations-bjælken på skærmen til at dukke op.

 

Brugeren kan sågar programmere ZenTouch knappen til at opfriske web-sider, skippe sange i musik-apps, hoppe til hjem eller slutningen på en side. Altsammen for at skabe en én-håndet betjening af telefonen.

ASUS Zenfone 9 er vand- og støvtæt efter IP68, hvilket er fint. Den har et 3,5 mm stik til kablede hovedtelefoner, og de to indbyggede højttalere er tunet af Hi-Fi specialisten Dirac.

ASUS har erstattet forgængerens metalliske bagplade med en ny af plastik. Det sænker ikke kun vægten, men giver også adgang til at indføre en coating med anti-fedtfinger evner.

Zenfone 9 fås i fire farver. Bagpladen er i plastik med en særlig anti-fedfinger belægning. (Foto: ASUS)

Endelig vil ASUS tilbyde en ”smart backpack mount”, der placerer telefonen på rygsækkens skulderrem i en magnetisk holder. Hovedkameraet vil så pege frem, så det kan bæres som en slags aktion-kamera.

ASUS Zenfone 9 kommer i de fire farver Midnight Black, Starry Blue, Moonlight White og Sunset Red.

I Danmark koster Zenfone 9 knap 5.800 kroner. Som et intro-tilbud får man en ASUS Chromebook med i prisen….

ASUS gør meget ud af, at Zenfone 9 kan betjenes med én hånd. (Foto: ASUS)

 

Zenfone 9 kan tåle ganske meget vand og snavs. Den er nemlig godkendt efter de skrappe IP68 specifikation. (Foto: ASUS)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dansk film-streamer åbnet for alle