Vi drikker øl anderledes

Til vrooom på kontoret

(Foto: Mercedes AMG)

Hvis du har en Mercedes AMG sportsvogn stående i garagen og bare sidder på kontoret og savner fornemmelsen af at race derudad på asfalten, er der nu en løsning.

Mercedes er nemlig begyndt at sælge en kontor-variant af førersædet i AMG sportsvognene. Den vejer 32 kilo og koster den nette sum af 3.500 euro eller ca. 26.500 kroner.

Det første, man tænker, når man ser den nye AMG Office Chair, er, at den ligner mange af de populære gamerstole, som e-sport-freaks har installeret foran deres computer.

(Foto: Mercedes AMG)

Det er ikke helt forkert, men måske går inspirationen i virkeligheden den modsatte vej: Nemlig at gamerstole er designet ligesom sportssæderne i hurtige biler.

Never mind. AMG kontorstolen ser både lækker og komfortabel ud. Den sidder tæt på kroppen, fremtræder i barsk sort med røde elementer og indeholder faktisk beslag til tre-punkts sikkerhedsseler. Måske relevant, når stress-niveauet er højt på kontoret, eller man bruger sin kontorstol til en omgang hektisk computerspil.

Det kunne jo f.eks. være pc-racerspil som ”F1 2022” og ”WRC 10 World Rally”, ”Grid” til Xbox eller ”Gran Turismo 7” til Sony PlayStation.

AMG stolen har integreret nakkestøtte og er beklædt med Artico kunstlæder og Dinamica mikrofiber. Den kan justeres trinløst i højden og vinkles ditto.

De polstrede armlæn kan også indstilles til brugeren, og de kan f.eks. hældes 30 grader indad, hvilket kan være praktisk, når man sidder med en spil-controller foran sin computer-skærm.

Kontorstolen bliver bygget på samme fabrik som Mercedes-AMG’s luksuriøse sportsvogne. Ergonomien og det sporty look skal derfor være af høj klasse….

(Foto: Mercedes AMG)

(Foto: Mercedes AMG)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi drikker øl anderledes