Derfor siger vi op

Donut med musik i

(Foto: Fennessy)

Når folk hører ordene Kina og elektronik, tænker de fleste straks på smartphones, øretelefoner, fitness-ure og billigt legetøj.

Kina kan dog også andet, og der findes faktisk fabrikanter i det store land, som elsker klassisk musik og rigtig Hi-Fi.

De bruger grammofonplader af vinyl og kun digital streaming, når der ikke er adgang til andet.

(Foto: Fennessy)

Fennessy hedder en af dem. Det lyder lidt som cognac, men staves altså med F som første bogstav og ikke H.

På den anden side er jeg ret sikker på, at et glas med den ædle franske drik vil passe sammen med hygge-belysning fra et Fennessy musik-system. Også, når det hedder noget som underligt som Donut i5.

En amerikansk kage ligner nyheden nemlig bestemt ikke. Snarere får man mindelser om de musik-møbler, som ens bedste- og oldeforældre havde givet en ærefuld placering i deres daværende dagligstuer.

(Foto: Fennessy)

Fennessy Donut i5 er da også en reinkarnation af fordums grammofoner, før de blev omdøbt til det mere moderne pladespillere.

Med sin højde på 155 centimeter og vægt på 30 kilo er den kinesiske retro-nyhed et ordentligt monstrum. Den er et ganske enkelt et møbel i sig selv.

På toppen af Donut i5 finder vi den klassiske pladespiller. Her naturligvis remdrevet og med motoren styret af en mikroprocessor.

(Foto: Fennessy)

Betjeningen er halv-automatisk. Forstået på den måde, at tonearm og pickup løfter sig selv, når pladen er færdig-spillet. For at skåne den sarte diamantnål.

I ”skabet” under grammofonen er der ikke rum til vinylskiver, selvom det godt kunne se sådan ud:

Næhh – al plads er optaget af en rørforstærker på 40 watt, en bashøjttaler på otte tommer og en mellemtone på 6,5 tommer.

Betjeningen er så enkel som muligt. Der er én knap til volumen og tænd/sluk. (Foto: Fennessy)

 

De høje toner kommer – gæt engang – fra hornet. Nede i bunden af det sidder en lille én-tommers diskant på 10 watt. Hornet sørger for en god spredning af tonerne.

Fennessy nyheden kan fjernstyres via en app på mobiltelefonen og trådløst Bluetooth. Ellers er Donut i5 helt sin egen.

Ikke noget med at forbinde grammofonen med eksterne ting som højttalere, streaming osv. Man har dog en enkelt indgang, hvor man kan sætte en ekstra signalkilde på, der afleverer sin musik via Donut i5.

(Foto: Fennessy)

Da Fennessy skal være et fint møbel i stuen, har man mulighed for at købe det med frontplader og horn i forskellige glade farver. Selve kabinettet fremstår i diskret sort-bejdset træ.

Dertil kommer en stribe special-kollektioner som Van Gogh, Marilyn Monroe og Quicksand. Flere vil følge, så musikmøblet passer til flere menneskers kunst-smag.

Fennessy har endnu ikke offentliggjort, hvad Donut i5 skal koste. Systemet bliver næppe billigere end de rene pladespillere med horn, men uden forstærker og bashøjttaler, som jeg har fundet i det store kinesiske online varehus Alibaba. De koster fra 18.000 kroner….

(Foto: Fennessy)

(Foto: Fennessy)

(Foto: Fennessy)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor siger vi op