Samsung folder sig ud 10. august

OnePlus 10T og billederne

(Foto: Gizchina / Weibo)

Helt som forudsagt her på Leifshows.dk for flere dage siden vil OnePlus nye 10T have et anderledes kamera-system end topmodellen 10 Pro.

Desuden skal den nye 10T sælges parallelt med 10 Pro og formentlig lidt billigere, selvom den har en hurtigere motor ombord.

I dag har OnePlus lækket noget mere om kameraerne i den nye topklasse telefon, der har officiel verdens-premiere den 3. august.

Først og fremmest markedsføres 10T ikke med den svenske fotospecialist Hasselblad som medudvikler af kameraerne. Det vil være forbeholdt 10 Pro modellen.

Billede taget med OnePlus 10T. (Foto: OnePlus)

I stedet skal 10T positioneres som en hurtigløber af en mobiltelefon med gode kameraer ombord. Målgruppen er altså snarere spil-entusiaster end seriøse fotografer.

Det betyder dog ikke, at kameraerne i 10T er dårlige. Det viser de fotografier taget med telefonen, som OnePlus har lækket i dag.

I den nye mobils hovedkamera sidder en Sony IMX766 billedsensor på 50 megapixel og 1,56 tommer i fysisk størrelse.

Ved at bruge 10-bit opløsning kan IMX766 i denne udgave fange 64 gange flere kulører end telefoner med 8 – bit – hævder OnePlus.

Billede taget med OnePlus 10T. (Foto: OnePlus)

Som akkompagnement til hovedsensoren kommer 10T med en ultravidvinkel på 120 grader og et makro-kamera til næroptagelser.

På software-siden må OnePlus som nævnt undvære støtten fra Hasselblad. I stedet indeholder 10T en ny Image Clarity Engine (ICE), som OnePlus selv har udviklet sammen med sin ejer OPPO:

Når man trykker på telefonens udløser, vil den øjeblikkeligt tage snesevis af billeder og udvælge det bedste til det endelige foto.

Dertil kommer, at OnePlus 10T indeholder en særlig Nightscape mode til fotografering i mørke opgivelser. Desuden kan billeder lagres med TurboRAW, hvilket folk, der bearbejder deres fotos, vil synes om.

Billede taget med OnePlus 10T. (Foto: OnePlus)

Til sidst kan jeg gentage, at OnePlus 10T kommer med den helt nye Snapdragon 8+ Gen 1 processor, hvor 10 Pro må nøjes med samme chip uden ”plus” opgraderinger.

Efter rygterne at dømme bliver 10T også den første OnePlus telefon, der kan købes med 16 GB RAM. Nok et bevis på, at OnePlus satser på kræfter og spil mere end fotografi med denne model.

Endelig skal OnePlus 10T få et batteri, der kan oplades virkelig hurtigt. Med hele 150 watt vil det sige, at man formentlig kan fylde batteriet på 4.800 mAh op på godt et kvarter!

OnePlus 10T og den ”gamle” OnePlus 10 Pro skal sælges side om side. 10T bliver den billigste på grund af de lidt dårligere kameraer og en skærm, der kun viser Full HD+ – ikke det fornemme Quad HD+ som på 10 Pro….

Billede taget med OnePlus 10T. (Foto: OnePlus)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung folder sig ud 10. august