Atari genoplives hos LEGO

Nothing koster 3.500 kr

(Foto: Nothing)

Telenor og CBB, der bliver de officielle salgskanaler i Danmark for tidens mest hypede mobiltelefon, har omsider offentliggjort priserne.

Når Nothing phone (1) lander i butikkerne på fredag, koster den mindst 3.499 kroner. Det er for versionen med 8 GB RAM og 128 GB lager. Vil man have udgaven med 256 GB lager, skal man punge ud med 3.999 kroner.

Både Telenor og lavpris-datterselskabet CBB tager imod forudbestillinger, der kan kobles på forskellige afdrags-ordninger og tilbudspakker med mobiltelefoni.

Nothing phone (1) er en mellemklasse Android telefon, som har design-elementer, der bare er anderledes end alle andre smartphones.

Det er først og fremmest betjeningen via Glypth, hvor man kan koble f.eks. ringetoner sammen med et lysshow på telefonens ryg på en helt ny måde.

Rent teknisk kommer Nothing phone (1) med en 6,55 tommers OLED-skærm i Full HD+ kvalitet. Processoren er Qualcomms Snapdragon 778G+ med 5G.

Der er to gode kameraer på ryggen på hver 50 megapixel. Batteriet er på 4.503 mAh og støtter hurtig opladning.

Telefonen måler 159 gange 76 gange 8,3 mm og vejer 193 gram. Den fås i enten hvidt eller sort….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Atari genoplives hos LEGO