Pc’er dyrere til efteråret

Fin spille-automat til hjemmet

(Foto: Rolling Seeds

En-armede tyveknægte er normalt noget, man forbinder med kasinoer eller tilrøgede værtshuse.

Nogle entusiaster har sågar installeret spillemaskinerne derhjemme – enten i original størrelse eller i mindre pladskrævende udgaver.

Rolling Seeds er en ny og smart udgave af spille-automaten. Den er beregnet til én eller to spillere og kombinerer en lille boks med en iPad eller Android tablet, som mange ejer i forvejen.

(Foto: Rolling Seeds)

Ideen med Rolling Seeds er, at man putter ”mønter” i en såkaldt ”Smart Game Pot”. Mønterne indeholder en lille trådløs NFC-chip, der registrerer ens fysiske mønt-indkast elektronisk i maskinen og starter spillet.

Meget smart er chip-mønten også forsynet med braille-markeringer på overfladen, så blinde og svagt-seende også kan lege med. Spillene kan nemlig også bruges med lyd alene.

Installationen af Rolling Seeds maskinen skal være meget enkel: Først placerer man sin tablet i en dok øverst i spillemaskinen.

(Animation: Rolling Seeds)

Derefter parrer man de to dele ved hjælp af Bluetooth og downloader den gratis Rolling Seeds app fra enten Apples App Store eller Googles Play butik. Så kan spillet ellers begynde.

Rolling Seeds tilbyder fra begyndelsen 20 forskellige spil, der vil blive løbende opdateret via internet. Nye spiltitler vil også dukke op regelmæssigt.

Blandt de første titler er både ren underholdning som kryds-og-bolle, fodbold, Wordle og Roll of Fortune.

Desuden er der sjove lære-spil for børn med emner som f.eks. stavning, regning eller tegninger.

(Foto: Rolling Seeds)

Spille-automaten rummer et beskedent batteri på 1.800 mAh batteri, der kan holde spillene i gang i 10 timer på en opladning via et USB-C kabel. De involverede tablets kører på deres egne interne batterier.

Rolling Seeds har ganske fortjent vundet både den tyske iF Design Award og Good Design Korea Award.

Den koreanske opfinder af den hybride spillemaskine – Kevin S. Cho – har med stor succes hentet finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter. Faktisk tog det kun fem minutter at hente det ønskede beløb hjem.

Interesserede kan dog fortsat bestille et eksemplar til sig selv til en særpris på 99 dollars eller ca. 730 kroner. Levering er planlagt til december….

(Animation: Rolling Seeds)

(Foto: Rolling Seeds)

(Animation: Rolling Seeds)

(Foto: Rolling Seeds)

(Animation: Rolling Seeds)

(Animation: Rolling Seeds)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pc’er dyrere til efteråret