Hør musik med dine knogler

Vi sparer først på streaming

(Foto: Glenn Carstems-Peters / Unsplash)

Danskerne kan for alvor mærke inflationen og de stigende priser på benzin, varme, strøm eller madvarer.

Rejser i sommerferien vil de færreste droppe. Den har de glædet sig til i over to år, hvor Corona holdt dem hjemme. Nu skal der tjekkes, om Middelhavet stadig er så blåt og lunt, som man husker det fra tidligere.

Til gengæld er der andre ting, som danskerne er parat til at skære ned på med det samme. Det er først og fremmest tv-abonnementer og streaming-tjenester. Nu bliver der luget ud igen.

Ifølge en aktuel undersøgelse fra LB Forsikring har 7,8  procent af danskerne allerede opsagt streaming- eller tv-abonnementer, 24 procent overvejer at gøre det.

Livremmen skal strammes hos de fleste danske på grund af inflation og hastigt stigende priser. (Foto: Myriams-Fotos / Pixabay)

Dem har den typiske dansker fået en hel håndfuld af under Corona, hvor man sad hjemme foran skærmen det meste af tiden.

Aviser og bog-abonnementer står som de næste i rækken. Her svarer 16 procent, at de enten har sparet udgifterne væk eller planlægger at gøre det.

Næsten lige så meget i farezonen er medlemskaber i fitness- eller sportsklubber. Dem vil hver tiende dansker droppe – 11 procent.

LB Forsikring har interviewet sine medlemmer om deres reaktion på de nye tider med højere priser og en galopperende inflation.

Meget få vil spare internet væk. Langt flere overvejer at skære ned på streaming- og tv-abonnementer, aviser, sport, fitness, måltidskasser og forsikringer. (Infografik: LB Forsikring)

62 procent svarer, de stigende priser på f.eks. dagligvarer, varme og benzin påvirker deres husholdnings-budget i nogen eller i høj grad.

36 procent oplyser, at deres hverdags-udgifter i dag er mellem 10 og 19 procent højere end for et år siden. Hos hver fjerde – 23 procent – er det mellem 20 og 29 procent.

45 procent af deltagerne i analysen køber mindre eller er holdt helt op med at købe køb, mejeri-produkter eller andre dyre fødevarer. Seks af ti siger, at de jager tilbud mere, end de plejer.

Som forsikrings-selskab skal LB naturligvis advare imod, at folk skærer ned i sine forsikringer. Det kan nemlig blive dyrt at mangle dækninger, hvis det går galt.

Ifølge LB er det især unge under 30 år, der overvejer at droppe forsikringer. Blandt dem har 3,5 procent allerede afbestilt alle eller nogle af deres dækninger. 28 procent tænker på at gøre det….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hør musik med dine knogler