Slut med Chromebooks i skolerne?

Hør musik med dine knogler

(Foto: Shokz)

Et af problemerne med øretelefoner er, at de blokerer for lydene udefra og koncentrerer sig om at formidle musikken så smukt som muligt fra f.eks. mobiltelefonen.

Hvis man også vil høre, hvad der sker omkring en – andres snak, trafikstøj, højttaler-meddelelser osv – må man som regel ty til temmelig dyre øre- eller hovedtelefoner med indbygget aktiv støjreduktion (ANC).

De har dog stadig den ulempe, at man hele tiden skal justere manuelt, hvor meget af omgivelsernes lyde, man vil have med ind i øret sammen med musikken, podcasten eller telefon-samtalen.

(Foto: Shokz)

Den slags spekulationer slipper man helt for ved at bruge høretelefoner med den såkaldte ”bone conducting” teknologi.

Den sender lydsignaler som vibrationer gennem knogler og kranie ind til det indre øre. Selve øregangen holdes helt fri, så man samtidig kan høre, hvad der sker omkring en.

”Bone conducting” har eksisteret i mange år uden at blive den store succes. Hvorfor oplevede jeg allerede tilbage i 1980’erne, hvor jeg havde mine første Pioneer højttalere med teknologien ombord.

(Foto: Shokz)

Dengang lignede højttaleren en tyk sjal, som man lagde om nakken og hen over skuldrene. Den havde kun en FM-radio i, for Bluetooth og streaming var noget helt ukendt.

Alligevel var det fascinerende, at man kunne høre musik og radioavisen uden at have store hørebøffer over ørerne. Vibrationerne via skulderben, rygrad og kranie fungerede skam, men lydkvaliteten var altså forfærdelig.

Det samme renommé har forfulgt senere generationer af ”Bone Conduction” høretelefoner, selvom de naturligvis er blevet meget bedre. Desuden arbejder de i dag trådløst, så signalerne streames fra en mobiltelefon.

(Foto: Shokz)

Aftershokz har skiftet navn til det mere mundrette Shokz og reklamerer fortsat med at være verdens største fabrikant af ”Bone Conduction” høretelefoner.

Tilmed lover Shokz, at man nu har fået styr på ”Bone Conduction” teknologiens akilles-hæl – basgengivelser.

Shokz’ nye OpenRun Pro henvender sig nok primært til sportsfolk og motionister, der løber eller cykler i trafikken.

Her ses teknologien i OpenRun Pro. I stedet for at stråle lyden direkte ind i øregangen, forplantes den via kranieknoglen ind til vores indre øre. (Foto: Shokz)

De kan nu høre musik og trafiklyde på samme tid, fordi øregangen ikke er blokeret. Tilmed skal man med OpenRun Pro kunne høre, fra hvilken retning lyde og støj kommer. Det kan man ikke med i-øre-telefoner – heller ikke dem med ANC.

Omvendt må man acceptere, at OpenRun Pro ikke er helt trådløs. Der er en bøjle mellem de to højttaler-dele på hver side af hovedet. Det ser ikke helt så elegant ud.

Til gengæld betyder det, at man kan have høretelefonerne på i mange timer. Man har ikke en prop i eller over ørerne.

Helt uden støjreduktion er OpenRun Pro heller ikke. Den bruges dog kun på de indbyggede mikrofoner, så ens stemme står klokkerent ved håndfri telefon-samtaler.

Shokz nyheden rummer et batteri, der kan levere op til 10 timer afspilning på en opladning. Fem minutter i opladeren vil give 1,5 timers ekstra spilletid.

OpenRun Pro er IP55 certificeret, så sved, snavs og almindeligt regnvejr ikke er et problem. Det utraditionelle headsæt fås i farverne sort, beige, blå og pink. De koster 1.499 kroner….

(Foto: Shokz)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med Chromebooks i skolerne?