Her er Motorolas nye Razr

Vi køber mindre elektronik

(Foto: Michal Jarmoluk / Pixabay)

Dyrere varer og højere energipriser bekymrer danskerne. 50 procent har ændret deres indkøbsvaner på grund af strammere privat-økonomi. Det er bl.a. gået ud over nye mobiler, tv og belysning.

Det viser en rundspørge, som Danmarks store pris-sammenlignings-side Pricerunner har ladet YouGov foretage. 1.000 danskere er blevet interviewet,

Halvdelen af de adspurgte fortæller således, at de har ændret deres forbrug og indkøbsvaner på grund de højere leveomkostninger.

Af dem svarer 51 procent, at de skærer ned på shopping-udgifterne, mens 73 procent går målrettet efter produkter til nedsat priser. Tre af fire danskere er altså blevet tilbudsjægere.

50 procent siger også, at de har valgt bestemte produkter fra, som typisk koster mere. Luksusvarer bliver så liggende på ønskelisten, indtil der igen bliver råd.

Inflationen har gjort mange flere danskere til tilbudsryttere. (Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Det drejer sig især om forbrugsgoder til hjemmet og personlige ting som tøj, sko og hudpleje, som bliver droppet:

56 procent angiver, at de køber mindre tøj. 46 procent har købt ned på nye ting til hjemmet, mens 40 procent bruger færre penge på gadgets og elektronik.

 

Det er også noget, som Pricerunner kan mærke. Den store prisportal lever af de søgninger, som danskerne foretager efter ting, de gerne vil købe. Pricerunner har opdaterede pris-informationer på 2,8 millioner produkter fra 9.100 forskellige butikker.

Målt på antal klik har Pricerunner siden januar set følgende procentuelle fald på populære kategorier;

  • Mobiltelefoner – 41 procent
  • TV – 67 procent
  • Høretelefoner – 39 procent
  • Belysning – 75 procent
  • Wearables som f.eks. smartwatches – 47 procent
  • Køkken-udstyr – 63 procent
  • Legetøj – 46 procent
  • Møbler – 65 procent
  • Make-up – 29 procent

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Motorolas nye Razr