Elbiler har det bedst i Holland

Topdesigner forlader Apple helt

Jony Ive til venstre og Tim Cook. (Foto: Apple)

Englænderen Jony Ive har forladt Apple helt, og Apple har mistet sin mest berømte designer.

En trist dag vil mange tech- og design-fans mene, for næst efter Apples topchefer Steve Jobs og Tim Cook har Ives været Apples mest kendte ansigt udadtil.

Jony Ives arbejdede for Apple siden 1990’erne og var idémanden bag Apples legendariske og farveglade iMac computere, ligesom han var involveret i iPhone, iPod, Apple Watch, iPad og Apples hvide øretelefoner.

Ifølge New York Times er Ive og Apple blevet enige om at gå hver til sit. Derfor forlænges deres samarbejds-aftale fra 2019. Den skal ellers have haft en værdi af over 100 millioner dollars.

Ive var kendt for sit meget tætte samarbejde med Apples stifter Steve Jobs, der døde af kræft i 2011

Forholdet til Jobs efterfølger og nuværende topchef Tim Cook har efter sigende aldrig været lige så hjerteligt.

Jony Ives måske mest berømte design – Apple iMax G3 fra 1998 til 2003. (Animation Stephen Hackett / Wikimedia)

Cook er bl.a. blevet beskyldt for at interessere sig mere for at sælge software end i design. Apple har da også tjent flere penge end nogensinde før under Cooks styre.

I 2015 blev Ive udnævnt til Apples første Chief Design Officer, men valgte alligevel at gå selvstændigt fire år efter. Hans nye eget design-firma LoveFrom havde dog Apple som sin første og eneste kunde.

Jony Ive har naturligvis været eftertragtet af mange andre virksomheder, men var forhindret af kontrakten fra Apple.

Ifølge den måtte LoveFrom ikke arbejde på produkter, som Apple betragtede som konkurrerende. Hver gang, Ive og co. fik en ny klient, skulle de spørge om lov hos Apple.

En af dem, der fik et ok fra Apples førerbunker i Cupertino i Silicon Valley, var Airbnb. I 2020 skabte LoveFrom en ny visuel identitet for delebolig-portalen.

Nu får den berømte designer så sin fulde frihed til f.eks. også arbejde for andre fabrikanter af smartphones og computere. Til gengæld 20forsvinder hans fingeraftryk på fremtidige Apple produkter….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elbiler har det bedst i Holland